Kom til teaterworkshop på Kulturium og oplev Den grønne skovheks fortælle eventyr.
Ishøj Bibliotek åbner dørene for et sjovt og inspirerende arrangement for børn den 4. september 2021. Her kan børn mellem 3-10 år møde den grønne skovheks, høre hende fortælle eventyr og deltage i en sjov teaterworkshop.
Går dit barn med en skuespiller i maven eller drømmer han/hun om at prøve at spille skuespil med andre børn, er der altså mulighed for dette denne dag. Det er gratis at være med og der er garanti for god underholdning og leg.
Kulturium inviterer sammen med Den grønne skovheks til en opsætning af 'Guldlok og de tre bjørne'. Den grønne skovheks har brug for børn til at hjælpe med forestillingen. Forestillingen bliver spillet igennem flere gange, så mange børn får lov at prøve det.
Det foregår den 4. september fra klokken 10. Både eventyrfortælling og workshop gentages flere gange. Se eventuelt Ishøj Biblioteks hjemmeside for mere information. Efter forestillingerne kan børnene få taget billeder med skovheksen.
Du kan skaffe dig en billet gratis fra den 21. august her.