Sommer-salmesang for dig og din baby

Profilbillede
dato

Kom og syng sammen med andre babyer og deres voksne, når der nu igen åbnes op for babysalmesang fire onsdage i juni-juli. Det foregår i våbenhuset i Vejleå Kirke.

Har du savnet at mødes med andre og forsvinde ind i et babyunivers for en lille stund? Så har du nu muligheden for at mødes med ligesindede fire onsdage i juni og juli. Det foregår i Vejleå Kirke og efter babysangen er der kaffe i våbenhuset.

Ved du egentlig godt, at babysalmesang er godt for babyen, fordi det stimulerer flere sanser? Babysalmesang er både for ører, sanser og motorik og det involverer altid både sang og bevægelse. 

Vi synger sammen med vores babyer, fordi babyens sanseapparat er meget åbent i de første leveår. Babysalmesang er også godt for babyer med kolik og du vil opleve, at din baby falder til ro under sangen. Alle kan være med til babysalmesang - uanset hvordan du synger. For din baby er din stemme nemlig det allerbedste.

Du kan læse mere om babysalmesang i Vejleå Kirke her.

Kilde: Redaktionen