I sommerferien inviterer Kulturiums Børnebibliotek børnene på skattejagt, hvor der skal løse spændende opgaver.
Hele sommerferien er der spændende og sjove arrangementer på bibliotekerne.
Der er noget for enhver smag og særligt børnene er i fokus, for ingen skal kede sig i sommerferien.
Med den intention har Kulturiums Børnebibliotek planlagt en sommer-skattejagt fra den 29. juni til den 20. august. Her kan børn komme mellem klokken 10 og 19 og deltage i den spændende skattejagt.
En skattejagt som finder sted på biblioteket og tager udgangspunkt i bøgerne på hylderne.
Børnene kan snuppe en konkurrence-seddel og gå på jagt.
Her skal blandt andet findes forskellige børnefigurer fra kendte børnebøger, der skal gættes eventyr og Sallys far skal have sjove replikker, som skrives i talebobler.
Når alle opgaver er løst, venter der en gave til alle deltagere.
Det er gratis at deltage og der er garanti for underholdning og præmier.
Når du alligevel er på biblioteket, kan der lånes bøger med hjem til sommerferielæsningen.
Bibliotekerne rådgiver gerne om hvilke bøger der kan egne sig til forskellige interesser og aldersgrupper.