Ishøj Kommune har netop trykt og frigivet Håndbog for førtidspensionister og Håndbog for pensionister 2026 og gør dem nu tilgængelige for alle interesserede.
Håndbøgerne indeholder en bred vifte af nyttig information, inklusive praktiske oplysninger, kontaktinformationer og en oversigt over aktiviteter og fællesskaber i området. De kan hentes gratis på biblioteket, Borgerservice og Jobcenteret i Brohuset, Aktivitetscenter Ishøj, samt Torsbo Plejecenter.
Der udleveres én håndbog per person, men det er muligt at tage en ekstra til en nabo eller pårørende, der ikke selv kan afhente den. Alternativt kan dem, der modtager besøg af forebyggende medarbejdere eller hjemmeplejen, også få en håndbog derigennem.