Vil du være med til at styrke kommunens regnskabsfunktion?
Vi søger en ny kollega til kommunens centrale bogholderi, da en af vores kolleger har fået nye udfordringer i en anden kommune. Vi arbejder løbende med at videreudvikle regnskabsfunktionen til gavn for hele organisationen samtidig med, at vi har styr på den daglige drift. Brænder du for klassisk bogholderi- og regnskabsarbejde og har interesse for udvikling af opgaverne, så er denne stilling noget for dig.
Din Profil
Du er udadvendt, serviceminded og trives med at være en del af et team, hvor der udover egne, også er fælles opgaver.
Du har interesse for bogholderi- og regnskabsopgaver, afstemninger, brugerstyring og den bagvedliggende teknik. Du bidrager til vores sociale fællesskab og er nysgerrig efter nye måder at gøre tingene på.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Du vil være en del af kommunens centrale bogholderi, der er en del af center for Økonomi og IT.
Vi forestiller os du får ansvaret for:
- Kommunens hovedbankkonto med alt hvad det indebærer af bilagshåndtering, afstemning mv.
- Support til brugerne på kommunens økonomisystem KMD OPUS – det kan nævnes at vi er ved at implementere KMD Letbetaling til automatisk bogføring af fakturaer.
Du vil også blive involveret i KMD OPUS Brugerstyring i forhold til tildeling af roller og rettigheder i OPUS. Afhængigt af kompetencer og erfaring vil det også være muligt at blive inddraget i diverse projekter på området og dermed en mulighed for at præge stillingens indhold fremover.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en kommunal baggrund, hvor erfaring fra en lignende stilling er en klar fordel.
Vi anvender som nævnt KMD OPUS, så et kendskab hertil vil være et plus. Du er en stærk bruger af Excel og kan med din viden og erfaring bidrage med nye tilgange til opgaveløsningerne.
Vi tilbyder
En spændende regnskabsstilling med mange samarbejdsflader rundt i organisationen. Gode og dygtige kolleger, mulighed for personlig og faglig udvikling – på en arbejdsplads med en stærk identitet, der står på et solidt fundament kaldet ”Grundlag for Lederskab og Følgeskab”. Vi lægger vægt på at have en god arbejdsplads, og på evnen til at kunne samarbejde både i teamet og på tværs af organisationen.
En stilling der er normeret til 37 timer, og med forventet tiltrædelse 1. marts 2026. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag den 26. januar 2026 k. 8.00.
Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den d. 28. januar 2026
Ansøgning sker ved at udfylde spørgsmålene på Ishøj Kommunes Rekrutteringsplatform, HR-ON.
Hvis du har brug for at vide mere generelt om stillingen, kontakt centerchef Morten H. Vestergaard tlf. 2489 3532 eller kontakt regnskabskonsulent Dorthe Gosvig tlf. 4357 7575 for at få indblik i dagligdagen.
Om Ishøj
Kommunen har ca. 2.300 ansatte. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bymidte. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje.
Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer.
Det er nemt at komme til og omkring i Ishøj. S-toget stopper ved stationen ni gange i timen – 17 minutter fra København H. Der er direkte adgang til motorvejen. Og på 37 kilometer beskyttede cykelstier kan både børn, unge og ældre færdes trygt og sikkert rundt i hele kommunen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/86c855eb-fc46-4e43-8a38-cd4b56ffc96b