Musisk gennemkomponeret forestilling for børn

Foto: Kulturium Musikteater.
Profilbillede
dato

I Kulturium Musikteater i Ishøj kan du opleve børneforestillingen ’Så du lyden?’ for de 3-7-årige lørdag den 12. marts kl. 13.

Laura skal passes hos sin bedstefar, for mor og far skal til bryllup. Det må helt bestemt være ligesom et eventyr med sådan et bryllup, så Laura er sur over, at hun ikke skal med.

Men bedstefar bor i et hus omgivet af musikinstrumenter og ting, der kan give lyde. Hurtigt bliver weekenden hos bedstefar et helt eventyr med prinsesser, skønne historier og dejlig musik.

Foto: Kulturium Musikteater // Stykket handler om Laura og bedstefars vej til at lære at forså hinanden. 

Det er en musikalsk forestilling med sang, lydhistorie og musikpædagogiske tiltag.

Igennem forskellige optrin med sange og musik og lydhistorie kommer Laura og bedstefar frem til en forståelse af hinandens verdener.

Forestillingen er produceret af Ishøj Teater, og billetter kan købes for 50 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg. Medlemmer af Kulturium Børneklub kan købe til 40 kr

Kilde: Ishøj Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.