Babysalmesang er i stigende grad efterspurgt af forældre på barsel i Danmark. I Ishøj Kirke kan du og baby også være med til babysalmesang, og få en hyggelig stund sammen med andre forældre.
Holdet i Ishøj Kirke mødes hver tirsdag formiddag. Der synges og laves sanselege for de små. Bagefter hygges der løs med kaffe og en god snak.
Børn har godt af at blive stimuleret mht. sprog og motorik, og det foregår ofte helt af sig selv gennem leg. Ved babysalmesang kan dette understøttes med bl.a. sanglege med barnet, som med garanti giver glade grin i de små, buttede babyansigter.
Babysalmesang i kirkens rum er også særligt, og der opstår en god stemning, når der synges salmer.
Babyer kan være med i babysalmesang, når de er ca. 3 måneder. Forældre behøver ikke at synge som Adele for at være med - baby synes alligevel, at far og mors stemme er den bedste.
Du er velkommen på babysalmesangsholdet, du kan tilmelde dig her
Tid: Tirsdage klokken 10-11
Sted: Ishøj Kirke