I morgen d. 2. april kan du komme til jubilæumskoncert i Kulturium Musikteater i Ishøj med Sømændene – der tidligere gik under navnet De Glade Sømænd.
Det er 20 år siden, at Sømændene gav deres første koncert – det hele startede med en modig optræden på en morgensamling på Næstved Gymnasium.
De unge mænd, der dengang stillede op på scenen og gav et par numre, udviklede deres sangtalenter til et decideret band. Flere af de originale gruppemedlemmer er stadig med. Dog er forsangeren blevet skiftet ud undervejs.
Tilbage i 2013 skiftede De Glade Sømænd navn til Sømændene, som de også kendes for i dag. Nu er turen kommet til Ishøj, hvor koncerten denne gang er fejring af deres 20-års jubilæum.
Øl og store festivaler
Bandet lægger ikke skjul på, at der er røget en del øl ind undervejs i bandets rejse. Det startede med optrædener på ølkasser og blev til koncerter på store festivaler.
Pladekontrakter, udgivelser og platinplader er også på deres CV. Det samme er tilmed en Danish Music Award.
De ni medlemmer af bandet står klar med masser af numre, der kan skråles og skåles med på. Forude venter en både underholdende og nostalgisk koncert, der lige må en tur down-memory-lane.
Billetter kan købes på Kulturium.dk