Ishøj Kommune inviterer til Store Cykeldag på søndag

dato

Cyklistforbundet og Ishøj Kommune indbyder til en familievenlig cykeltur søndag den 14. juni kl. 10.00 med start fra Ishøj Stations forplads. Den cirka 18 km lange rute går gennem byens tre landsbyer og ender ved Thorsbro Gamle Vandværk.

Arrangementet byder på en hyggelig cykeltur i moderat tempo, korte pauser samt lodtrækning om præmier. Ved ankomst til vandværket er der åbent hus og mulighed for at opleve de gamle dieselmotorer i aktion.

Borgmester Merete Amdisen deltager i cykelturen og holder tale kl. 12.00. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne til at nyde en dag med cykling, natur og historie. Bemærk, at ruten indeholder grusveje.

Mest læste artikler