Ishøj Kommune inviterer kommende og nuværende iværksættere til et gratis informationsmøde onsdag den 8. oktober fra kl. 15 til 16 i Byrådssalen på Ishøj Rådhus.
Mødet er en oplagt mulighed for at få indsigt i lokale tilbud og støtteordninger, der kan gavne dem, der overvejer at starte eller allerede har startet en virksomhed i kommunen. Deltagerne får adgang til viden, sparring og netværk, som kan være værdifulde ressourcer i opstartsfasen.
Interesserede opfordres til at tilmelde sig senest den 1. oktober ved at sende en e-mail til hniel@ishoj.dk.