Hotline: Få rådgivning om vaccination på modersmålet

Profilbillede
dato

Kender du en, der søger information eller svar på spørgsmål om coronavaccination på deres modersmål?

Nu genåbner en landsdækkende hotline, hvor du kan få svar på spørgsmål om coronavaccination på seks sprog: 

Arabisk, bosnisk/serbokroatisk, engelsk, kurdisk (kurmanji), polsk og urdu. 

Hotlinen udbydes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og DRC Dansk Flygtningehjælp. Formålet med hotlinen er at hjælpe borgere, der har svært ved at forstå de skiftende nyheder på dansk om corona. 

På hotlinen kan man få korrekt og forståelig hjælp om eksempelvis revaccination og vaccination af børn på ens modersmål. 

”Nogle borgere med etnisk minoritetsbaggrund har svært ved forstå den sundhedsfaglige information om covid-19-vaccination på grund af sproglige barrierer, og mange har også helt forståeligt en række spørgsmål, de gerne vil have svar på og rådgivning om. I den fase vi er i nu, er det rigtigt vigtigt, at alle borgere modtager vores budskaber om covid-19-vaccination, herunder revaccination. Vi er derfor glade for, at DRC Dansk Flygtningehjælp igen kan åbne for rådgivning på andre sprog,” siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen i Ishøj Kommunes pressemeddelelse. 

Hotlinen er åbent alle ugens dage fra klokken 17-19, inklusive helligdage og weekender. Du kan finde hotlinen på coronadenmark.dk 

Kilde: Redaktionen