Ishøj Menighedsråd inviterer menigheden til at deltage i indvielsen af det nye orgel i Ishøj Kirke søndag den 25. oktober. Dagen starter med en højmesse kl. 10.00.
Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en reception i Ishøj Forsamlingshus, som ligger overfor kirken. Her kan deltagerne nyde et let traktement, inden der kl. 14.00 er en koncert i kirken.
Kirkens organister vil opføre værker af komponister som Buxtehude, Bach og Schumann. Arrangementet kræver ingen tilmelding.
Kilde: Ishøj Kirker