Vidste du, at mange danskere gerne vil have brugte ting i julegave? Hvorfor ikke give en god, brugt bog i julegave? Selvom bogen er læst af andre, er historien jo ny for den nye ejer af bogen. Bøger kan derfor være en fin mandelgave, adventsgave eller julegave.
På Ishøj Bibliotek er der i hvert fald mulighed for at gøre et godt bogkup i weekenden: Du kan finde et bredt udvalg af bøger, f.eks. romaner og krimier, til en rigtig god pris.
Bøgerne er kasserede bøger, men de er i god stand. Du kan købe en bog for 15 kroner og tre bøger for 35 kroner. Den foretrukne betalingsform er MobilePay.
Tid: Bogsalget foregår fra mandag den 13. december til og med lørdag den 18. december, klokken 10-15.
Sted: Ishøj Bibliotek.