Forrygende fest for børn: HipSomHap Juleshow

Profilbillede
dato

Det bliver fest for fuld udblæsning, når HipSomHap går på scenen søndag og spiller alle deres hits. 

Børn og barnlige sjæle kan svinge med, når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad leverer det svedigste show spækket med fede rim, seje beats og masser af hiphop-attitude i børnehøjde. 

Det er især de 6-12 årige, som musikken henvender sig til, men mindre børn kan også få meget ud af at være med. Anna Bukh Jakobsen, som er Anna Spejlæg, fortæller:

”Vi vil gerne give børnene den fulde oplevelse af at være til koncert, så når vi går på scenen er det med band, røg, lysshow og fuld knald på volumen. Børnene skal stå op og være en del af en kæmpe fest. Det bliver stort og vildt og mega, mega fedt – også for de voksne!”

Så kom og vær med, skrål med på ”Av!”, ”Hop Lidt Mer” og YouTube-hittet ”Min Far” - HipSomHap er Danmarks bedste hiphop-gruppe for børn. 

Du kan købe billet her

Tid: Søndag den 19. december 2021 klokken 14.

Sted: Kulturium Musikteater, Østergade 28.

Kilde: Redaktionen