Bliv kræmmer for en dag

Profilbillede
dato

Det store loppemarked på Bredekærgård i Tranegilde By afholdes søndag den 5. september. Du kan stadig nå at booke en stade og komme af med dine brugte ting og sager.

Endelig kan der igen afholdes loppemarked, hvor vi alle kan få glæde af hinandens aflagte ting og sager. Endelig er det tid til at mødes og få en sludder, mens vi prutter om priserne.

Søndag den 5. september afholdes der nemlig loppemarked på Bredekærgård i Tranegilde. 

På loppemarkedet kan private sælge deres aflagte ting og sager og dermed bidrage til bæredygtighed. Det er også her, du kan sælge dine hjemmelavede hobbyprojekter, som andre vil elske at få fingrene i. 

Salget sker fra bilens bagagerum, fra en trailer, et bord eller en presenning på græsset. Det vigtigste er, at du får tømt ud, og at andre får glæde af dine aflagte ting. 

Loppemarkedet er en hyggelig måde at møde andre mennesker på, og er en oase for samlere og familier, der elsker at købe og sælge loppemarkedsting. Du kan både finde retro, antik, moderne, vintage, design og alt hvad du kan drømme om.

Loppemarkedet er arrangeret af www.ishoejlokalhistorisk.dk og det er også her du kan læse meget mere om arrangementet. Ring på 40 30 35 38, hvis du ønsker at booke en stade og komme af med dine gamle ting.

Kilde: Redaktionen