Kulturiums Børnebibliotek inviterer til kæmpe fødselsdagsfest den 21. august. Der vil være underholdning, lækkerier og balloner og det er gratis at deltage.
Hvorfor ikke slutte sommeren af med en kæmpe fejring? Det er hvad du har mulighed for, når Kulturiums Børnebibliotek inviterer til 90 års fødselsdag den 21. august klokken 11-14.
Dagen byder på en masse sjove aktiviteter og en festlig dag, hvor børn og barnlige sjæle kan være med til at fejre.
Fejringen finder sted både på Biblioteket og i Byhaven.
Du kan både blive malet i ansigtet som en superhelt, en sommerfugl, et fantasidyr eller hvad du ellers drømmer om.
Du kan møde en ballonmand og få ham til at fremtrylle alverdens dyr med sine balloner.
Program for dagen:
Klokken 11.30-12.15: Skrallebang koncert
Klokken 12.30: Kagen serveres for alle deltagere
Klokken 13-13.30: Højtlæsning ved Anne Sofie Hammer, som er forfatter til blandt andet Villads fra Valby.
Klokken 11-14: Ansigtsmaling og ballonmand
Klokken 14: Tak for i dag
Det er gratis at deltage, men der skal bestilles billetter til både børn og voksne.
Biblioteket informerer om at man er velkomne til at medbringe tæppe og frokost og nyde maden i Byhaven.