Virksomhedskonsulenter søges til at styrke jobindsatsen i Ishøj kommune

dato

I Ishøj har vi høj ledighed, og vi har derfor brug for flere virksomhedskonsulenter, der brænder for at skabe det gode bæredygtige match mellem vores borgere og virksomheder. Du skal derfor have blik for borgernes ressourcer og virksomhedernes behov – og omsætte det til konkrete jobmuligheder.

Hvad søger vi?

Vi søger to virksomhedskonsulenter med hver sin primære målgruppe:

  • Profil 1: Virksomhedskonsulent med ansvar for dagpengeområdet
  • Profil 2: Virksomhedskonsulent med ansvar for aktivitetsparate borgere over 30 år på tværs af jobcentrets målgrupper

Profil 1- Virksomhedskonsulent til dagpengeområdet:

Du får en central rolle i indsatsen for ledige dagpengemodtagere gennem tilbuddet Jobfokus, hvor du to formiddage om ugen skal afholde workshops med fokus på:

  • At styrke deltagernes jobfokus og motivation
  • At skabe bro til virksomheder og relevante jobåbninger
  • At give konkrete værktøjer til jobsøgning, netværk og selvpræsentation
  • At understøtte en effektiv og målrettet indsats i samarbejde med jobformidlerne og øvrige kolleger

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægning og gennemførelse af workshops på ugentlig basis
  • Samarbejde tæt med jobformidlerne om borgernes forløb, når de er tilmeldt workshoppen
  • Samarbejde med andre kolleger under workshopforløbet, der strækker sig over 4 uger med fokus på CV, ansøgning, jobsamtalen og virksomhedskontakt
  • Kontakt til virksomheder og etablering af relevante jobåbninger
  • Individuel sparring med deltagere i forlængelse af workshops
  • Efter endt workshopforløb vil du fortsat være tilknyttet borgeren, indtil indsatsen har ført til et beskæftigelsesrettet resultat
  • Dokumentation og opfølgning i henhold til gældende regler på dagpengeområdet

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med beskæftigelsesområdet, gerne dagpengeområdet
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner
  • Kan motivere og engagere deltagere i en workshop-setting
  • Er motiveret af et hurtigt arbejdsflow og vedvarende resultater, og trives med at skabe fremdrift i indsatsen

Profil 2 -Virksomhedskonsulent på tværs af jobcentrets målgrupper:

Du får en central rolle i arbejdet med aktivitetsparate borgere over 30 år. En eftermiddag om ugen vil du få ansvar for afholdelse af en jobcafé i et af Ishøjs boligområder, med fokus på lokal tilgængelighed og jobrettet dialog.

Dine arbejdsopgaver

  • Opsøgende kontakt til virksomheder og skabelse af jobåbninger
  • Matche borgeres kompetencer med virksomhedernes behov
  • Etablere ordinære job, få lønnede timer, virksomhedspraktik og løntilskud
  • Løbende opfølgning på indsatser og ansættelser
  • Tæt samarbejde med sagsbehandlere og øvrige aktører
  • Ansvar for afholdelse af ugentlig jobcafé i boligområderne
  • Dokumentation og opfølgning i henhold til gældende regler

Vi forventer, at du

  • Er stærk i netværk, canvas og dialog med virksomheder
  • Du er løsningsfokuseret, har blik for ressourcer og kompetencer og kan motivere de ledige til at prøve kræfter med noget nyt
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet og godt kendskab til arbejdsmarkedet
  • Har gode samarbejdsevner og kan føre professionel dialog på tværs af borgere, kollegaer og virksomheder
  • Er vedholdende og realistisk – du ved, at vejen til det gode match kan være ujævn

Fælles for begge profiler er, at du:

  • Brænder for at hjælpe ledige i job
  • Har flair for virksomhedskontakt og netværksarbejde
  • Er vedholdende i at få ledige i job og samtidig bevidst om at ikke alle matches lykkes første gang
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med kolleger
  • Har gode samarbejdsevner og kan føre professionel dialog på tværs af borgere, kollegaer og virksomheder
  • Kan arbejde i en virkelighed med mål, data og dokumentation
  • Har kendskab til VITAS og gerne FASIT og anvender fagsystemer naturligt i hverdagen
  • Har kørekort

Lidt om Jobbet og organisationen

Du bliver en del af et nyetableret lille team af virksomhedskonsulenter, og har derfor mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og metoder i dialog med leder og resten af teamet. Derudover bliver du en del at en virksomhedsindsats som prioriteres ledelsesmæssigt og, hvor sparring er i høj kurs.

Målet i jobbet er altid ordinær beskæftigelse eller lønnede timer. Vi tror på, at alle kan bidrage med noget af værdi, og at der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Du skal derfor brænde for kombinationen af opsøgende og vedligeholdende virksomhedskontakt og borgersamtaler, da din fornemmeste opgave er at få nedbragt vores ledighedstal i samarbejde med resten af Jobcenteret.

Vi bruger fagsystemerne Fasit, Vitas, OPUS, Microsoft Office m.v. Kendskab til disse systemer vil være en fordel men ikke et krav.

Du bliver ansat i Center for Beskæftigelse og Erhverv (i daglig tale CBE eller Ishøj Jobcenter), hvor vi er ca. 70 medarbejdere fordelt i 5 afdelinger

Vi tror på at tværfagligt samarbejde er effektfuldt, og prioriterer både et stærkt samarbejde internt i CBE samt eksternt med vores samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser og er på 37 timer og med start 1. marts 2026 eller snarest derefter. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er torsdag den 15. januar kl. 12.00. Ansøgning sker via Ishøj Kommunes Rekrutteringsplatform, HR-Skyen.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 20. januar og torsdag den 22. januar. Marker gerne hvilken profil du er interesseret i at søge.

Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Janne Anthony

Virksomhedskonsulent

Tlf: 2365 8108

Anne Louise Esbensen

Leder af afklaring af Interne indsatser

Tlf: 5143 1871

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e2af655-f46d-44f6-ae43-4cc8b442fb00

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet