BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for at lægge budgetter, fakturering og opfølgning på betalingsplaner i eksterne leverandøraftaler? Og kunne du tænke dig, at forvalte økonomi og kontrakter på en række IT-løsninger til Forsvarets forskellige myndigheder? Så er du måske vores nye kollega inden for økonomi- og kontrakt controlling ved Applikationsforvaltningen i Cyberdivisionen, Hvidovre.
Om os
Stillingen er placeret i Sektion Applikationsforvaltning i Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vores sektionen har ansvaret for alt kontrakt- og økonomistyring, konkurrenceudsættelser af IT-anskaffelser og styring af IT-applikationer.
Vi er 11 fagligt stærke kollegaer i sektion med både civil og militær baggrund. Vi har en uformel tone og et godt og sundt arbejdsmiljø med fokus på balance mellem familieliv og arbejdsliv. Vi praktiserer tillidsbaseret ledelse og prioriterer løbende individuelle kompetenceudvikling højt. I hverdagen støtter og hjælper vi hinanden.
Stillingen byder på spændende faglige udfordringer og god mulighed for indflydelse. Stillingen er
samtidig et springbræt ind i en organisation med mange spændende karrieremuligheder.
Om stillingen
Som vores nye kollega får du en bred berøringsflade med en række kolleger, som er involveret i Cyberdivisionens økonomistyring, herunder støttefunktioner i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses IT-ansvarlige og forretningsansvarlige for de enkelte IT-løsninger for eksempel i Personalestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Sanitetskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Ejendomsstyrelsen og Forsvarsakademiet.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
• Fastsætte budgetter sammen med vores sektionschef og sektionens IT-ansvarlige samt forretningsansvarlige på IT-applikationer- og systemer.
• Styre betalinger – herunder indmeldelse af indkøbsrekvisitioner og opfølgning/administration af indkøbsordrer til leverandører med henblik på korrekt fakturering i samarbejde med Cyberdivisionens tværgående økonomifunktioner, herunder Rekvirentteamet, Softwareteamet og Indkøbsteamet.
• Styre økonomiforbrug i forhold til årsbudgetter og betalingsplaner op i mod leverandøraftaler.
• Rapportere økonomistatus til intern og ekstern ledelse.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kort- eller mellemlang økonomisk uddannelse med relevant erfaring for eksempel fra ledelsesbetjening eller økonomifunktioner.
Du har lyst til og erfaring inden for arbejdet med økonomi og gerne kontrakter, du har blik for at arbejde
med tal og Excel. Du trives med at have styr på tingene og at arbejde struktureret med opgaveløsningen.
Du er god til at skabe overblik, følge op, kommunikere skriftligt og skabe gode relationer. Du er grundig og
Løsningsorienteret, og du skal kunne trives med at samarbejde bredt med kolleger på alle niveauer i en
politisk styret organisation.
Det er et plus, hvis du har kendskab til Forsvaret og kontrakter.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, i forhold til din uddannelse.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Jynberg Haas på
telefon 3063 3532.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2023 og samtaler forventes gennemført i forlængelse heraf.
Ansættelse er pr. den 1. oktober, eller hurtigst muligt.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), Helseholmen 1, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183958&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855494