Vi søger en ungekonsulent på 22-27 timer til vores
Ungeindsats - Ishøj Uddannelse og Job
Ungeindsatsen – Ishøj Uddannelse og Job (IUJ) blev etableret i april 2019 og har siden dengang udvidet sin opgaveportefølje med mange forskellige opgaver og indsatser.
Du vil derfor møde mange forskellige fagligheder i afdelingen: Uddannelsesvejledere, ungekonsulenter (sagsbehandlere), virksomhedskonsulenter, mentorer, undervisere og medarbejdere der arbejder med indsatser. I alt ca. 25 medarbejdere, som har til opgave at understøtte, at unge i alderen 15-29 år får en uddannelse eller ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover har vi i ungeindsatsen et team. der arbejder med interne tilbud samt et team af virksomhedskonsulenter der understøtter hele Jobcenteret.
Grundet en mindre rokade søger vi en ungekonsulent som er ambitiøse på de unges vegne. Du skal have sans for at motivere og vejlede unge med forskellige drømme og udfordringer til at påbegynde en uddannelse eller et arbejde Men allervigtigst er, at du er optaget af de unges ressourcer og har en løsningsfokuseret tilgang.
Du skal kunne arbejde struktureret, tværfagligt med andre faggrupper, bygge bro til uddannelsessteder og samarbejde med virksomheder og kommunale samarbejdspartnere. Du skal have flair for og lyst til administrative opgaver, herunder journalisering og dokumentation i henhold til lovgivningen, da dette er en stor del af dine arbejdsopgaver.
Det betyder, at du skal:
- Være ansvarlig for egen sagsstamme
- Afholde uddannelses- og jobsamtaler
- Følge op på og sikre progression i de unges plan
- Samarbejde omkring de unge med dine kollegaer i IUJ
- Henvise til uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter
- Journalisere i Fasit mv.
- Arbejde på tværs af forvaltninger og sektorer
- Fungere som koordinerende sagsbehandler
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, har erfaring med sagsbehandling og kendskab til arbejdet med unge. At du brænder for at arbejde med at understøtte unge i at blive selvforsørgende eller afklarede ift. uddannelse eller job.
Vores ønskeliste er:
- At du er optaget af at skabe resultater med udgangspunkt i den enkelte unge
- At du har erfaring med at arbejde uddannelsesrettet med unge, som kan have udfordringer
- At du er god til at skabe relationer
- At du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder
- At du har kendskab til lovgivningen på området
- At du er systematisk og målrettet med samtalen som værktøj
- At du har erfaring med arbejdet i jobcenter eller erfaring med at arbejde med beskæftigelse
- At du har kendskab til uddannelsessystemet, herunder særlige uddannelsesordninger
- At du har erfaring med at arbejde Fasit (ikke et krav)
Du skal desuden være psykisk robust og kunne rumme at arbejde med unge mennesker, som kan have udfordringer.
Vi tilbyder:
- Et meningsfyldt, udfordrende og selvstændigt arbejde med politisk bevågenhed
- En arbejdsdag der både rummer rutineprægede arbejdsopgaver og uforudsigelighed
- En afdeling der er resultatorienteret
- Mulighed for at præge og udvikle arbejdsområdet
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer
- En uhøjtidelig omgangstone
Har du ovenstående kvalifikationer, gode samarbejdsevner og er robust, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansættelsen sker efter overenskomst med HK eller Dansk Socialrådgiverforening.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag d. 15 december og vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 18 december.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Sarah Reckendorff, Ungekonsulent, tlf. 2466 4457
- Mette Hensel, Leder af Ungeindsatsen - Ishøj Uddannelse og Job, tlf. 3123 2869
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (22-27 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157052