BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Quark Naturcenter
Quark er en naturfaglig skoletjeneste, som er en del af Hvidovre Kommunes samlede Center for Skole og Uddannelse. De sidste to år har vi været del af et succesfyldt projekt med en udeskole for en gruppe af specialskoleelever. Det tilbud skal forankres og bredes ud til flere af kommunens gruppeordninger og vi søger dig, der med udgangspunkt i naturen omkring os, kan planlægge og formidle undervisning på en anderledes og inspirerende måde.
Quark har gode faciliteter og er et eftertragtet område for alle kommunens folkeskoler. Det er en fordel, hvis du kender nærområdet eller Vestegnen og er opsøgende på at finde andre ude-områder der kan bruges til undervisningen af specialgrupperne.
Naturen som vejen til at skabe læring for en særlig målgruppe
Det er vigtigt, at du har en klar vision for, hvordan man kan inddrage natur og naturområder i undervisningen og for, hvordan man herigennem kan skabe bedre deltagelsesmuligheder.
Du vil skulle udvikle undervisningsforløb og undervise elever fra kommunens gruppeordninger og specialskole og det er derfor vigtigt, at du har kendskab til og erfaring med skolebørn med autisme, ADHD og socioemotionelle vanskeligheder. Du vil skulle arbejde tæt sammen med de forskellige specialgruppers læreteams og I vil altid være sammen om opgaverne og børnene, når I er ude.
Målgruppen har brug for, at du arbejder med klare rammer, struktur og giver mulighed for god forberedelse for alle. Samtidig skal du selv kunne have en plan parat til at dreje 180 grader for at møde børnene, der hvor de er på den aktuelle dag.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med undervisning/formidling i naturen
- Har specialpædagogisk erfaring
- Arbejder for "hands-on" undervisning
- Tilgodeser mange forskellige læringsmetoder for at kunne ramme mange forskellige elever
- Er god til at opbygge netværk
- Trives med at samarbejde med mange forskellige parter
Hos os, vil du blive en del af et lille team på fire med en flad struktur, hvor vi alle byder ind, hjælper og sparrer med hinanden. Quark er organiseret i Center for Skole og Uddannelse og arbejder tæt sammen med kommunens folkeskoler og gruppeordninger.
Stillingen er 30 timer med en eventuel mulighed for fuld tid afhængigt af, hvordan stillingen udvikler sig, med opstart d. 1. august 2023. Der er ansøgningsfrist d. 9. juni.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere:
Quarks kerneopgave er at højne kommunens naturfaglige formidling gennem en vifte af emner, der inspirerer og motiverer elever og lærere, og understøtter folkeskolens Fælles Mål. Med et stort fokus på skole-læring er naturfagsformidling og formidling i det åbne rum omdrejningspunktet for Quarks møde med børnene. Mødet med det konkrete, hvor man rører ved tingene og bruger alle sine sanser, bliver udfordret motorisk og får vakt en interesse for naturfag, er også markante kendetegn ved Quark.
Har du spørgsmål til stillingen og/eller vil du komme ud og besøge Quark, kan du kontakte leder af Quark, Daniel Rywarll Dam på dda@hvidovre.dk eller på 6191 6804.
Hvis du vil læse mere om Quark kan du gøre det på quark.hvidovre.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a7fa6ae1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Quark, Avedøre Tværvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a7fa6ae1&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835270