Udviklingsorienteret og ambitiøs pædagog til barselsvikariat i Femkanten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores dygtige pædagog er i lykkelige omstændigheder, søger Femkanten 1 pædagog til et barselsvikariat på 32-35 timer pr. 1. januar 2024.

Har du lyst til at prøve kræfter med vuggestuepædagogik, så har du muligheden her. Det kan være at du at er nyuddannet, har erfaring fra andre pædagogiske områder, eller at du har erfaring med vuggestue og bare gerne vil prøve noget nyt. Vi kan tilbyde dig en mangfoldig institution med børn fra forskellige nationaliteter.

Med en ny leder ved roret, er vi godt i gang med en udviklingsproces og du skal derfor være klar til at reflektere, tænke store tanker og komme med gode idéer til udvikling af praksis. Vores fokus i udviklingsprocessen vil være på implementering af ICDP, læreplaner, udvikling af høj kvalitet i pædagogisk praksis og på det gode arbejdsmiljø.

Femkanten er en integreret institution med 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Barselsvikariatet er i vuggestuen.

Du vil blive budt velkommen i et hus der udstråler varme og omsorg, hvor vi er særligt optaget af at være nærværende i relationen til børn og forældre.

Du skal have lyst til at arbejde med ressourceorienteret pædagogik med fokus på zonen for nærmeste udvikling, samt sprogstimulering og sprogudvikling.

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til eller er uddannet i ICDP.

Du kan være nyuddannet eller have erfaring, det vigtigste for os er:

  • At du har en positiv tilgang til livet
  • At du har fokus på ressourcer
  • At du kan omsætte teori til praksis
  • At du er reflekteret
  • At du har mod på udvikling
  • At du tør at øve dig sammen med os andre
  • At du har et stabilt fremmøde.

Du vil blive ansat med løn efter overenskomst. I Ishøj Kommune får alle pædagoger et særligt tillæg for at arbejde med høj kvalitet i form af Ishøjs Kvalitets Parametre.

Du er meget velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Susanne Wermelin på mobil 21 53 78 66. for at høre mere om Femkanten.

Ansøgningsfristen er den 13.12.23, dog vil samtaler og ansættelse vil finde sted løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935412

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet