Udbudskonsulent i Ishøj Kommune: Skab værdi og bæredygtige løsninger

dato

Udbudskonsulent til Ishøj Kommune

Om stillingen

Ishøj Kommune søger en engageret og struktureret udbudskonsulent til at styrke og udvikle kommunens indkøbs- og udbudsarbejde. Du vil blive en del af en dynamisk udbuds- og indkøbsfunktion med 3 ansatte, hvor samarbejde, kvalitet og bæredygtige løsninger er omdrejningspunkter. Du får to erfarne kollegaer med mange års erfaring inden for udbud og indkøb.

Som udbudskonsulent hos os får du en unik mulighed for at sætte dit præg på kommunens indkøbsprocesser og sikre, at de overholder regler og bedste praksis.

Ishøj er en mindre kommune hvorfor dine arbejdsopgaver vil komme til at spænde over en bred portefølje af vare og tjenesteydelser. Vi forventer du blandt andet du får udbudsopgaver inden for velfærdsområderne samt IT og digitalisering, hvorfor interesse og viden inden for dette område vil være en fordel.

Stillingen vil have en bred berøringsflade med fagområderne i kommunen, og omgangstonen er uformel og præget af at finde løsninger. Du skal kommunikere specialiseret viden på en let forståelig måde på tværs af ledelseshierarkier og faggrupper.

Dette er en stilling, der vil udfordre og udvikle dig inden for et spændende fagområde – og med et reelt fokus på samfundsansvar og bæredygtige løsninger, der gør en forskel for borgerne.

Arbejdsopgaver

  • Planlægning og gennemførelse af udbud i tæt samarbejde med kommunens afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, der sikrer overholdelse af gældende lovgivning og opfylder kommunens behov.
  • Rådgivning og vejledning af kommunens afdelinger omkring indkøb og udbudsprocesser.
  • Optimering af indkøbsprocesser med fokus på kosteffektivitet, bæredygtighed og kvalitetsløft.
  • Afdække brugeres behov, og omsætte dem til objektive krav- og kvalitetsparametre.

Kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse inden for jura, offentlig administration, økonomi eller lignende. Nyuddannede kan komme i betragtning.
  • Erfaring med udbudsret og indkøbsprocesser i offentlig sektor er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.
  • Analytiske evner og øje for detaljer.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du trives i et team.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du har mulighed for at arbejde tæt på beslutningstagere og få indflydelse på centrale processer.
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer.
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling, herunder kurser inden for udbuds- og indkøbsret.
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen.

Ansøgning
Har du lyst til at være med til at skabe værdi gennem god og ansvarlig indkøbspraksis i Ishøj Kommune? Send din ansøgning og CV senest 6. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Viktoria Becker Feldstedt, leder af Økonomi, på telefon 2156 55 15 eller mail vikbef@ishoj.dk eller Anders Lundsager, Indkøbs- og udbudsansvarlig, telefon 2912 5880 eller mail alund@ishoj.dk.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Ishøj Kommune opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset baggrund. Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153467

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet