BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tandlæge søges til fast stilling i Ishøj Kommunale Tandpleje, pr. 1. februar 2024. Har du fokus på høj faglighed, udvikling, samarbejde og dialog, og har du lyst til at arbejde med børn, unge og ældre? Så er Ishøj Kommunale tandpleje lige noget for dig.
I Tandplejen i Ishøj er der højt til loftet og smil på gangene. Vi er præget af at være en stabil medarbejdergruppe og kan prale af en kultur, hvor alles kompetencer sættes i spil og udvikles.
Vi har et fagligt miljø, hvor sparring er er en naturlig del af hverdagen.
Hos os arbejder vi i høj grad med delegerede opgaver, da det giver god udnyttelse af den enkeltes kompetencer til gavn for den fælles opgaveløsning, et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde. Vi har fokus på forskellighed i forhold til vores patienter, hvorfor tålmodighed, respekt og forståelse for den enkelte er vigtigt og prioriteres
Ishøj Kommunale tandpleje søger en tandlæge, der sammen med os kan fortsætte det gode arbejde, som vi er kendt for. Stillingen er på fuld tid, 35 timer/ugen.
Hvis du vil være en del af dette, må du gerne kunne genkende dig selv i følgende:
- Du vægter faglighed højt, er ansvarlig og har fokus på egen udvikling.
- Du arbejder inddragende, anerkendende og har fokus på at uddelegere opgaver
- Du kan lide at arbejde med en mangfoldig patientgruppe.
- Du er lyttende, positiv og har gode kommunikative evner.
Ishøj Kommune er en organisation, hvor vi lægger vægt på åbenhed, tæt dialog og direkte og uformelt samarbejde. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte filialleder Danijel Zonjic på
tlf. 43 56 02 70.
Løn og øvrige ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 4. december 2023 kl. 12.
Forventet ansættelse: Pr. 1. februar 2024.
Samtaler afholdes d. 18. december 2023.
Hvem er vi
I Ishøj kommunale Tandpleje, som er en centraliseret enhed, er vi 5 tandlæger (inklusive overtandlægen), 12 klinikassistenter,1 klinikassistentelev, samt en servicemedarbejder.
Vi er en mangfoldig gruppe, der vægter stabilitet og udnyttelse af kompetencer højt. Vi servicerer ca. 5.500 børn og unge, med forskellig baggrund og forskellige tandplejebehov,
samt ca. 100 omsorgs-, special- og socialtandplejepatienter.
Vi sætter en stor ære i høj faglighed, et godt arbejdsmiljø, samt at have et smil på læben.
Det skal være sjovt at gå på arbejde!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943502