BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af et velfungerende og dynamisk team.
Vi søger en sygeplejerskekollega på 32 timer til fast aftenvagt mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, Alternativt kan vi tilbyde aftenvagt hver anden uge og dagvagt i modsat uge. Begge planer indebærer arbejde hver 6. weekend.Vi søger dig, der er engageret og aktivt vil indgå i vores team på Ortopædkirurgisk 5 døgnafsnit 213.
Stillingen er et vikariat til besættelse 1. november 2024 og et år frem, eventuelt med mulighed for fastansættelse.
Afsnit 213 er en del af ortopædkirurgisk afdeling på Amager & Hvidovre Hospital, Planlægningsområde Syd.
I vores afsnit har vi primært patienter, som er indlagt efter operation med knæ- eller hoftealloplastik eller fod/ankelkirurgi. Vi har 17 sengepladser og 2 ambulatorier, og vi møder patienten i hele forløbet.
Vores afdeling kører efter "FAST TRACK" konceptet og vi har derfor mange faste arbejdsrutiner og et stort patientflow. En af vores spidskompetencer er at yde sygepleje i et ”fast track” forløb og vi holder os løbende opdateret på evidensen og er ofte inddraget i forskningsprojekter.
Vi er et dedikeret team, der skaber gode resultater og tilfredse patienter.
Teamet består af dygtige, engagerede kollegaer, en god blanding af både ungt og mere erfarent personale, som er gode til at hjælpe hinanden.
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring som "føl" i alle vagter
- Målrettet kompetenceudvikling
- En fast og rutineret personalegruppe
- Et højt fagligt niveau
- Et højt engagement
- Et godt tværfagligt samarbejde
- En afdeling med mange muligheder
- At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
- At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- At du er positiv og har et godt humør
- At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling
- At du har lyst til at bidrage til faglig udvikling
- At du har interesse i at fremme det sammenhængende patientforløb, herunder patientinddragelse
Er ovenstående lige dig, hører vi gerne fra dig. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til assisterende oversygeplejerske Helle Krogshøj Hansen 38 62 22 17/ 21 35 94 40.
Ansøgningsfrist: 11. oktober 2024
Ansættelsessamtaler: løbende samtaler
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117918