BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er optaget af det sunde og aktive liv for børn og unge.
Vi søger en sundhedsplejerske til en stilling på 30 timer med ansættelse pr. 1.7.2024.
Som sundhedsplejerske i Ishøj kommune vil du indgå i et stærkt fagligt praksisfællesskab, hvor sundhedsplejens position i det tværprofessionelle samarbejde vægtes højt.
Sundhedsplejen i Ishøj kommune har en ydelsesprofil med seks hjemmebesøg til alle familier og tilbud om graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide. Basissundhedsplejen suppleres med en vifte af særlige tilbud som Ammerådgivning, Motorikrådgivning, Ung mødregruppe, Sundhedsplejens legestue og Overvægtsindsats for skolebørn.
Vi har et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp omkring tilbuddet ” Ny mor i Danmark”.
Vi har et tæt samarbejde med daginstitutionerne, og vi tilbyder overgangsbesøg.
Alle sundhedsplejersker er uddannet i ICDP, ADBB og PUF.
Vi prioriterer faglige udviklingsdage, og der er gode muligheder for en kvalificeret tidlig indsats i tværfaglige makkerskaber - også på skolerne.
Vi er et team på 13 sundhedsplejersker med en sundhedsfaglig leder.
Vi trives godt med hinanden og den mangfoldighed, som vi selv og kommunens borgere repræsenterer.
Til stillingen søger vi en uddannet sundhedsplejerske som:
- Har faglig nysgerrighed på forskellige kulturer, forståelser og logikker.
- Har fokus på inddragelse af barn og forældres perspektiv.
- Har viden om og erfaring med at samarbejde med børn og familier i sårbare og udsatte positioner.
- Er optaget af tværprofessionelt samarbejde til gavn for børn og familier.
- Har en positiv tilgang til faglig udvikling og læring.
- Har lyst til indgå i et teamsamarbejde med fagligt engagement og humor.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling, hvor dine arbejdsopgaver omfatter småbørnsbesøg og skolearbejde.
- Mulighed for faglig udvikling, herunder uddannelse i ICDP-uddannelse, ADBB, PUF og LØFT.
- Supervision med ekstern supervisor.
- En engageret faggruppe med et fagligt fællesskab og godt humør.
- En tværfaglig organisering, hvor børn og familier er i fokus, og hvor den løsningsfokuserede tilgang er et fælles fagligt afsæt.
- Tværfagligt samarbejde organiseret i områdeteams med mulighed for ugentlig sparring.
- En spændende arbejdsplads med gode muligheder for at præge den faglige udvikling i organisationen.
- Introduktionsprogram og mentorordning.
Center for Børn og Forebyggelse
Sundhedsplejen er en del af Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune.
I Ishøj Kommune har vi ambitioner på alle børn og unges vegne. Målet er helt overordnet at sikre, at Ishøjs børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale. Vi har derfor i Center for Børn og Forebyggelse et stort ansvar i forhold til at have tilbud til rådighed, der bygger på erfaring og forskningsbaseret viden.
Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor det specialiserede børne- og ungeområde, det specialpædagogiske område (PPR-funktioner), sundhedsplejen, tandplejen og det kriminalpræventive område. Vi står overfor en ny organisering, hvor styrket tværfaglighed tæt på familien er i centrum.
I Ishøj kommuner betragtes ledelse som noget, som vi skaber i relationer mellem lederne og medarbejderen. Som ledelse skaber vi gode rammer for opgaveløsningen og værdsætter det gode følgeskab lige så vel som det gode lederskab.
Om Ishøj KommuneI Ishøj kommune bor aktuelt omkring 24.000 indbyggere, hvoraf knap en fjerdedel er børn og unge under 18 år. Styrken ved at være en mindre kommune er, at en idé hurtigt kan blive til virkeligheden, uanset hvor i organisationen, vi er placeret.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er fra 1. juli 2024.
AnsættelsesprocessenHvis du er blevet nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte sundhedsfaglig leder Winnie Damgaard-Iversen tlf. 29413517 eller sundhedsplejerske Liselotte Vinther Winsløv tlf. 24493575.
Ansøgningen skal være os i hænde senest d.10.maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes d. 17. maj 2024.
Ishøj Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med en medborgerskabspolitik.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her: http://nyijob.ishoj.dk/ny-i-job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034774