BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du ledsage en frisk , sød, positiv og aktiv ældre kvinde, som er døvblind? Vil du også hjælpe hende med at oplæse post og aviser, så hun kan holde sig opdateret? 3-5 timer ugentligt!
Om opgaven og borgeren
Du ledsager en smilende og positiv ældre kvinde til blandt andet aftaler hos lægen eller sygehuset. Du hjælper også meget gerne med oplæsning af digital post og aviser, så hun kan holde sig opdateret. Derudover er det en stor hjælp, hvis du også vil bære hendes indkøbsposer hjem fra handleture, og hvis du er interesseret i kulturelle oplevelser, er dette også en aktivitet, som I kan nyde sammen.
Kvinden er døvblind, og du vil derfor blive tilbudt relevante kurser ved Center for Døve. Opgaven indebærer derfor også synsbeskrivelser, når i begiver jer rundt. Hun bruger rollator og indimellem manuel kørestol, som du skubber.
Arbejdstid:
Der er tale om en stilling på 3-5 timer om ugen. Det må meget gerne være enten tirsdag fra kl. 13.00, torsdag fra kl. 15.00 eller fredag efter kl. 13.30. Weekender kan forekomme efter aftale.
Der kan være dage, hvor kvinden skal på kursus (FDDB´s kurser) og på længere ture, hvor hun også behøver din ledsagelse.
Om dig:
Du har meget gerne erfaring med døvblindhed og synsbeskrivelser. Hun er en aktiv kvinde, som elsker at komme udenfor og gå, så hun vil blive glad, hvis du også nyder dette.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har bil. Kilometergodtgørelse betales af borger.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-5 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980660