BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialrådgivere søges til drømmejobbet – græsset er grønnere i Ishøj
Vil du være med til at sikre høj kvalitet og koordinerende indsatser for Ishøjs børn og unge, så har vi det rette job til dig
Kære nye kollega
Hos Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune er græsset grønnere, da vi er en rådgivergruppe, der sætter en stor ære i arbejdet med kommunens børn, unge og deres familier. Der er i det daglige arbejde mulighed for kreativitet i opgaveløsningen og vi gør alle meget ud af, at familierne skal føle sig mødt, forstået og hjulpet, da det skaber meningsfuldhed i arbejdet. Trivslen hos os viser sig også ved, at den gennemsnitlige ansættelsestid blandt socialrådgiverne er 6 år. Vi er i alt 17 socialrådgivere ansat i en afdeling, hvor gensidig omsorg for hinanden, høj faglighed og tæt samarbejde vægtes højt.
I forbindelse med opnormering og implementering af Barnets Lov søger vi lige nu 2 socialrådgivere til drømmejobbet i Center for Børn og Forebyggelse. En af ansættelserne vil være en delt stilling mellem et distriktsteam og StraXen (modtagelsen). Timerne i denne stilling vil være fordelt med 15 timer i StraXen til screening og kortere vejledningsforløb som en del af det forebyggende arbejde i StraXen. Den anden stilling er i Team Vest, hvor din primære opgave vil være at iværksætte støtte i og udenfor hjemmet.
Vi tilbyder dig:
- En lyttende og tilgængelig ledelse, der giver medbestemmelse i de mange beslutningsprocesser. Vores to ledere har henholdsvis 9 og 16 års erfaring i Ishøj Kommune og vi oplever en gensidig tillid og tryghed i samarbejdet.
- Godt kollegaskab hvor der både er mulighed for hyggestunder og ro til faglig fordybelse i arbejdet. På de lange torsdage har vi kagepause og vi skyder weekenden i gang fredag morgen med fælles morgenmad.
- Et arbejde med børn, unge og deres familier hvor kommunikationen mellem forvaltning og borger vægtes højt og hvor klageprocenten fra borgerne er meget lav.
- Godt kontormiljø med 2-3 mands kontorer der er placeret tæt på hinanden.
- Vi er en lille kommune, så vi kender hinanden på tværs af faggrupper og der er kort fra idé til handling.
- Sparring hver tirsdag og supervision med en dygtig ekstern supervisor hver 4 uge. Vi har også tværfaglig ekstern supervision med udgangspunkt i LØFT-metoden én gang i kvartalet.
- Et grundigt introprogram og sideløbende mentorforløb fra en kollega. Det er vigtigt, at du får den bedste start hos os.
- Mulighed for kantineordning som rygtes at være bedre end de fleste andre kommuner.
- En sagsstamme på mellem 30-35 sager. Vi har et gennemsnit på 33 sager på nuværende tidspunkt. Du skal ikke selv udarbejde børnefaglige undersøgelser, da vi har et team der varetager denne opgave.
- Fleksibilitet i arbejdslivet, da vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage ugentligt. Herudover er der mulighed for, at du selv kan vælge arbejdstid på mellem 30-37 timer.
Græsset er altså grønnere og meget velholdt i Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune.
Hvem er du:
- Du har relevant baggrund som socialrådgiver eller socialformidler – gerne fra børn- og ungeområdet. Vigtigst af alt er, at du har interesse, lyst og mod på myndighedsarbejdet.
- Du er en god kollega og sparringspartner – som kan spille os og afdelingen stærkere, både fagligt og personligt.
- Du arbejder systematisk og struktureret. Vi har travlt, så det vil være en fordel, hvis du har overblik som en ørn og gåpåmod som en hyæne.
- Du kan lide kombinationen af fordybelse i de administrative opgaver og tæt kontakt med børn og familierne – det er vores vigtigste samarbejdspartnere.
- Du har gode kommunikative evner og kan skabe relationer med børn, unge og deres forældre.
- Du synes om mødeledelse og kan arbejde tværfagligt på tværs af faggrupper.
Organisering
Lige nu er vi optaget af implementeringen af Barnets Lov og vi anser det som særligt værdifuldt for Ishøj Kommunes børn og unge, at de nu i endnu højere grad skal inddrages i vigtige beslutninger om deres eget liv. Vi har ansat en dygtig udviklingskonsulent der skal hjælpe med implementeringen af Barnets Lov, men det er i høj grad os som socialrådgivere, der skal være med til at sætte rammerne for det kommende arbejde med loven.
Socialrådgivergruppen er opdelt i områdeteams (syd, vest og øst), et handicapteam (HOS), et afdæknings- og undersøgelsesteam samt StraXen (modtagelsen).
Om Center for Børn og Forebyggelse
I Ishøj har vi ambitioner på alle børn og unges vegne. Center for Børn og Forebyggelses mål er at sikre, at Ishøjs børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale. Vi har derfor et stort ansvar i forhold til at stille tilbud til rådighed, der bygger på erfaring og forskningsbaseret viden. Vi arbejder efter en forebyggelsesstrategi, der forpligter os på at investere i tidlig indsats og samarbejde på tværs med familiens udvikling for øje.
Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor børnefamilieområdet, PPR, sundhedspleje, tandplejen og SSP.
Den 01.08.22 trådte en større omorganisering i Center for Børn og Forebyggelse i kraft. Baggrunden herfor var ønsket om bedre koordinering og samarbejde på tværs og ikke mindst et tættere samarbejde med familierne. De fleste medarbejdere er tilknyttet et fast distrikt bestående af familieplejekonsulent, psykologer, tale-/høre konsulenter, sundhedsplejersker og ressourcepædagoger. Vores organisering betyder, at man er underlagt både monofaglig og tværfaglig ledelse.
Om Ishøj Kommune
Ishøj Kommune har ca. 23.000 indbyggere, hvoraf knap en fjerdedel er børn og unge under 18 år. Styrken ved at være en mindre kommune er, at en idé hurtigt kan blive til virkelighed uanset hvor i organisationen, man arbejder.
Vi er godt placeret i det Storkøbenhavnske område med strandpark, store naturområder og let adgang med S-tog, den kommende letbane og motorveje. Ishøj Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med en medborgerskabspolitik.
Der gøres opmærksom på, at Ishøj kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.
Praktiske oplysninger
Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om 2 faste stillinger med en arbejdstid mellem 30-37 timer om ugen med tiltrædelse senest den 1. februar 2024. Vi venter dog gerne på den rigtige kollega, da vi vægter det rette match til gruppen højt.
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til socialrådgiver Charlotte V. Nielsen tlf. 21 35 22 67 eller socialfaglig leder Annemette Bjørnbak på tlf. 23 84 50 29.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV skal være os i hænde senest søndag den 17. december 2023. Ansættelsessamtaler afholdes den 20. og 21. december 2023.
Med venlig hilsen
Tre af dine nye kollegaer
Ninna, Charlotte og Julie
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952348