BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialrådgiverkollega søges!
Vil du være med til at sikre høj kvalitet og koordinerende indsatser for Ishøjs børn og unge? Så har vi det rette job til dig!
Kære nye kollega
Hos Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune er arbejdsglæden høj. Vi er en rådgivergruppe, der sætter en stor ære i arbejdet med kommunens børn, unge og deres familier. Vi prioriterer både lovmedholdelighed og kreativitet i opgaveløsningen og sørger for, at familierne føler sig mødt, forstået og hjulpet. Vores trivselsniveau viser sig ved, at den gennemsnitlige ansættelsestid blandt socialrådgiverne er 6 år. Vi er i alt 17 socialrådgivere, der vægter gensidig omsorg, høj faglighed og tæt samarbejde højt.
Om stillingen:
Vi søger en fast socialrådgiverkollega på 30-37 timer om ugen.
Den ledige stilling er i ’Distrikt Øst’, hvor du som myndighedssagsbehandler vil skulle varetage arbejdsopgaver indenfor barnets lov - såvel støttende indsatser som anbringelse.
Opgaver som afdækning og børnefaglig undersøgelse er dog undtaget, da vi har et undersøgelsesteam til den del.
Vi tilbyder dig:
- Lyttende og tilgængelig ledelse: Medbestemmelse i beslutningsprocesser
- Godt kollegaskab: Hyggestunder og ro til faglig fordybelse. Kagepause på lange torsdage og fælles morgenmad fredag morgen
- Lav klageprocent: Høj vægt på kommunikation mellem forvaltning og borger
- Godt kontormiljø: 2-3 mands kontorer tæt placeret på hinandens
- Kort fra idé til handling: Kendskab på tværs af faggrupper
- Sparring og supervision: Ugentlig sparring og ekstern supervision hver 4. uge
- Grundigt introprogram og mentorforløb: For den bedste start hos os
- Kantineordning: Rygtes at være bedre end de fleste andre kommuner
- Sagsstamme: 30-35 sager
Hvem er du:
- Du har relevant baggrund som socialrådgiver eller socialformidler
- Du er mødestabil
- En god kollega og sparringspartner, som kan styrke os både fagligt og personligt.
- Systematisk og struktureret – overblik som en ørn og gåpåmod som en hyæne.
- Kan lide kombinationen af administrative opgaver og en tæt kontakt med børn og familier.
- Gode kommunikative evner og formår at skabe relationer med børn, unge og deres forældre.
- Du har fokus på tæt koordinering og samarbejde på tværs af faggrupper.
- En kompetent IT-bruger – evt. med kendskab til SBSYS.
Om Center for Børn og Forebyggelse:
Vi arbejder for, at Ishøjs børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale gennem tidlige indsatser og tværfagligt samarbejde.
Om Ishøj Kommune:
Med ca. 23.000 indbyggere er Ishøj en mindre kommune, hvor idéer hurtigt kan blive til virkelighed. Vi har strandpark, store naturområder og let adgang til transport. Ishøj Kommune har siden 1. august 2019 haft røgfri arbejdstid.
Praktiske oplysninger:
- Løn- og arbejdsvilkår: Efter gældende overenskomst.
- Stillingstype: Fast stilling på 30-37 timer ugentligt.
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi venter dog gerne på det rette match.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt socialfaglig leder Annemette Bjørnbak på 23845029.
Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis skal være os i hænde senest onsdag den 19. juni kl. 12:00. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 24. juni.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060594