Du kan se EM-semifinale mellem Danmark og England onsdag den 7. juli hos Kulturium. Det er gratis, men du skal bestille billetter.
Nu er det muligt at se EM-semifinale på storskærm hos Kulturium, når de onsdag den 7. juli klokken 19 åbner dørene med warm-up inden kampen starter klokken 21.00.
Kampen mod Tjekkiet blev også vist på storskærm, og det var en festlig aften med god stemning. Leder af Kulturium, Marie Herborn udtaler til sn.dk:
“EM på storskærm gik forrygende. Der var en fantastisk stemning godt hjulpet på vej af de danske spilleres imponerende spil. Der var i omegnen af 150, der havde hentet billet. Og vi havde sågar besøg af gæster helt fra Aalborg, som var på ferie i Ishøj. Stemningen bliver forhåbentligt ikke mindre god, når den næste kamp bliver spillet. Vi glæder os meget til at gentage arrangementet onsdag, og vi håber selvfølgelig på at Danmark går videre så vi også kan vise finalen 11. juli.”
Kampen vises på kæmpelærred, og det vil være muligt at købe øl, vand og forskellige drinks. Det er gratis at deltage, men du skal booke billetter, da der er et begrænset antalt pladser. Du kan maks. booke fire billetter ad gangen, men er I mere end fire, kan I booke flere gange. Du kan læse mere om arrangementet og booke billetter via dette link.