2 sagsbehandlere til Job og Socialindsats – Kontanthjælpsopfølgning og ressourceforløb
Er du interesseret i at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere i ressourceforløb tilbage på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelse, og er du engageret i at skabe resultater i samarbejde med borgere?
Job og Socialindsats søger efter 2 medarbejdere der ønsker det brede samarbejde både med borgere og kollegaer. Hos os er der tæt samarbejde mellem kollegaer på tværs af fagligheder og afdelinger. Vi finder styrke i at være et center der vægter vidensdeling og nærvær.
Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb, som vi følger op på, med henblik på at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Hvad forventer vi af dig?
Vi foretrækker, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling i et jobcenter.
Derudover forventer vi:
- At du er godt klædt på til at forestå en beskæftigelsesrettet vejledning, der hjælper borger med at se muligheder og eventuelle nye retninger.
- At du har kendskab til beskæftigelseslovgivningen.
- At du har kendskab til målgrupperne 6.3 og 6.8 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
- At du trives i en travl hverdag med mange samtaler og ad hoc henvendelser.
- At du har et godt overblik og formår at holde jobrettede samtaler og afgive relevante tilbud der bringer borger tættere på arbejdsmarkedet.
- At du er samarbejdsorienteret på tværs af teams og afdelinger.
- At du har et højt ambitionsniveau.
- Kendskab til Fasit og VITAS er en fordel men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- Dygtige og engagerede kollegaer i et stærkt team.
- Et sundt arbejdsmiljø, med et solidt fællesskab, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt.
- Helt nybyggede kontorfaciliteter.
- God kantineordning.
- Røgfri arbejdstid.
- Fleksibel fredag.
- Løn i henhold til gældende overenskomst.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kamilla Joy Olsen på telefonnummer 21291013.
Der er tale om 2 fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt.
Vi skal have din ansøgning senest den 10/6-2026. Samtaler vil blive afholdt den 17/6-2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5b35b91c-5931-4e6e-8141-7df8ae937099