Receptionist til center for social og beskæftigelse - deltid med borgerkontakt og service i fokus

dato

Center for social og beskæftigelse søger hurtigst muligt og senest den 1. november 2026 en medarbejder til personlig betjening af vores borgere i vores reception. Der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitligt 20 timer om ugen fordelt på følgende mødedage og tider:

Mandag og tirsdag er arbejdstiden fra kl. 12:00 til kl. 15:30

Onsdag er arbejdstiden fra kl. 08:00 til kl. 15:30

Torsdag er arbejdstiden fra kl. 12:00 til kl. 17:00

Du skal være indstillet på fleksibilitet i forhold til ændringer ved ferie, sygdom, kursus eller andet.

Hvem er vi?

Center for social og beskæftigelse arbejder med at støtte alle vores ledige borgere i hurtigt at komme tilbage i job, hjælpe voksne borgere med udfordringer inden for handicap eller psykiatri samt at varetage driften af Borgerservice i Ishøj. Vi er fysisk placeret i Brohuset, hvor en lang række kommunale funktioner, sundhedstilbud og foreninger også har til huse.

Når borgerne henvender sig i receptionen, kan de få personligt råd og vejledning om alt fra beskæftigelsessager til ydelsessager. Du er den første som borgeren møder, og du vil derfor være en meget vigtig del af centrets og Brohuset ansigt og stemme overfor borgeren.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Modtage vores borgere med et smil og hjælpsomhed og få alle til at føle sig godt til rette
  • Betjene vores telefon og stille videre eller tage imod telefonbeskeder
  • Håndtere mails der er sendt til vores hovedmailadresse og sørge for, at de kommer videre til rette medarbejder i centret
  • Vejlede og rådgive borgere om de mest grundlæggende regler på beskæftigelses- og ydelsesområdet
  • Assistere og hjælpe nyledige der har behov for at søge om hjælp til forsørgelse

Vi forventer at du:

  • Har administrativt flair og kan sætte dig ind i nye opgaver og IT-systemer
  • Ikke er bange for at tale engelsk i telefonen eller i den direkte borgerkontakt. Flere af vores besøgende har ikke dansk baggrund og foretrækker at tale engelsk
  • Har kendskab til IT. Vi bruger Office pakken og en række fagspecifikke systemer som fx Miralix telefonsystem, FASIT, og SAPA
  • Arbejder systematisk, struktureret og er kvalitetsbevidst – men også er fleksibel
  • Har viljen til at tilegne dig viden om beskæftigelses- og ydelsesområdet

Samtidig er det vigtigt, at du kan smile både med øjne og stemme, og kan give alle vores brugere og kolleger en prima service.

Om Center for Social og Beskæftigelse

Vi består står af ca. 180 medarbejdere med administrations- og socialfaglige baggrunde. Vi brænder alle sammen for arbejdet og vi værdsætter den gode trivsel på arbejdspladsen.

Vi tilbyder et spændende og varieret job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Lønnen aftales og fastsættes efter dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 11. september

Vi afholder samtaler fredag den 18. september

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicoline Leifelt på tlf.: 23617026

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0c773779-8467-44bb-b682-6c7c6dd21f5c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler