Praktisk pædagogisk støtte søges til meningsfulde familieinterventioner i Ishøj Kommune

dato

Det gør vi i Familieværkstedet, og vi søger nu en ny kollega, som sammen med os vil skabe meningsfulde familieinterventioner med barnets perspektiv som pejlemærke for praksis.

I Familieværkstedet tror vi på, at alle børn og forældre gør det bedste, de kan – med de forudsætninger, de har. Vores fornemmeste opgave er at stå ved familiens side, dér hvor hverdagen bliver svær, og hjælpe med at skabe struktur, forståelse og nye handlemuligheder i et familieliv, der er under pres.

Om Familieværkstedet

Familieværkstedet på Ishøjgård er en del af den samlede forebyggende indsats i Ishøj Kommune. Vi arbejder bredt og fleksibelt med:

  • familiebehandling
  • gruppeforløb og gruppebehandling
  • åben anonym rådgivning
  • samværsopgaver
  • spædbørnsarbejde
  • ad hoc-projekter, der tilpasses de behov og tendenser, vi møder i civilsamfundet og i Ishøj Kommune

Vi er særligt optaget af at være der, hvor opgaven kalder på os, og vi arbejder aktuelt med ca. 130 familier med stor diversitet i problemstillinger og forløbslængde.

Stillingen – praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Vi søger en kollega, som har et særligt engagement i praktisk pædagogisk støtte i hjemmet. Indsatsen retter sig mod familier i sårbare positioner, hvor der er behov for støtte til:

  • struktur i hverdagen
  • forældrekompetencer
  • samspil og relationsopbygning
  • hverdagsmestring i familieliv præget af børns reaktioner og mistrivsel

Arbejdet foregår tæt på familiernes dagligdag og kræver både tydelighed, relationskompetence og evnen til at være anvisende på en respektfuld og mentaliserende måde.

Om os som arbejdsplads

I Familieværkstedet er vi 12 familiebehandlere med forskellige uddannelsesmæssige, teoretiske og erfaringsmæssige baggrunde. Du vil arbejde både i teams og selvstændigt, afhængigt af opgaven.

Vores metodiske afsæt tager altid udgangspunkt i den enkelte families behov. Vi arbejder med metodevisitation, hvor vi i fællesskab kvalificerer sagerne, drøfter metodiske veje og sikrer, at indsatsen tilpasses det, barnet og familien ser ud til at profitere bedst af.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse
  • har erfaring med familieinterventioner, der kalder på praktisk pædagogisk og anvisende arbejde
  • har erfaring med sager præget af høj kompleksitet og mange samarbejdspartnere
  • trives i praktisk funderet familiearbejde i hjemmet
  • er kreativ og kan tænke fleksibelt og løsningsorienteret
  • kan formulere dig klart og professionelt skriftligt med blik for modtager
  • bidrager til fællesskabet med socialt engagement og humor

Vi kan tilbyde dig:

  • mulighed for aktivt at præge den behandlingsfaglige retning i sagerne
  • en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og fokus på opkvalificering
  • nysgerrige, rummelige og humoristiske kollegaer
  • selvtilrettelæggende arbejdstid
  • hyggelige, grønne og inspirerende fysiske rammer
  • madordning med morgenmad og frokost i vores økologiske madhus

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Der forekommer arbejde både aftener og i weekender
  • Stillingen ønskes besat 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Familieværkstedet, Kristina Lærum, på telefon 23 66 57 29.

Ansøgning og relevante bilag sendes via feltet “Søg stillingen” nederst på siden.
Ansøgningsfrist: 23. januar 2026 kl. 12.
Samtaler afholdes: uge 5, 2026 på Familieværkstedet, Ishøjgård.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/10ef7a78-adb5-4295-964d-74eef953f8c9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet