BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe fysiske rammer, der fremmer livskvalitet og fællesskaber? Kan du finde løsninger, der bygger bro mellem eksisterende strukturer og bidrager til merværdi, så Ishøj Kommune bliver et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde i? I Ishøj har vi gang i mange spændende udviklingsprojekter. Du har nu muligheden for at komme med på holdet og bringe dine ideer og evner i spil og udvikle fremtidens bæredygtige Ishøj.
Ishøj Byråd har med sin Vision 2025 – ”Fælles om Mulighedernes Ishøj”, Planstrategi 2024 og DK2020 Klimaplan lagt skinnerne for, hvordan Ishøj Kommune skal udvikle sig på længere sigt. Byrådet med vedtagelsen af bl.a. Helhedsplan for Bymidten sat fokus på at gentænke byen for mennesker – og herunder boligudvikling og sammenhængen til bycenteret og omgivelserne og for ganske nyligt har vi sendt en helhedsplan for vores Idræts- og letbaneområde i høring. Området skal fremover rumme et nyt stadion og nye idrætsfaciliteter og samtidig er det hensigten at der indenfor området fremadrettet skal skabes nye spændende boformer, nye fælles byrum på tværs af den organiserede og selvorganiserede idræt samt forbedrede forbindelser, der samlet set skal understøtte mere grøn mobilitet.
Vi har derfor brug for en ny kollega, som vil hjælpe med at løse de mange spændende opgaver.
Din hverdag hos os
Vores portefølje af opgaver spænder bredt fra kommuneplan, planstrategi, helhedsplaner, lokalplaner til deltagelse i tværfaglige projekter. Vi integrerer klima, biodiversitet, tryghed og sundhed i planlægningen - alt sammen planer og projekter, der skal koordineres og understøtte kommunens udvikling. I planteamet arbejder vi både med de fysiske aftryk, men også med borgerinddragelse på forskellige måder afhængig af situationen. Konkret står vi overfor realiseringen af de omtalte helhedsplaner og i den forbindelse bl.a. udarbejdelse af en række lokalplaner for spændende boligbyggeri i samarbejde med fremtidige bygherrer.
Som en del af hovedstadsområdet og som en lille kommune arbejder vi tæt sammen med andre kommuner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden. Desuden er vi omfattet af et landsplandirektiv for hovedstaden- Fingerplanen, som betyder at vi jævnligt er i tæt kontakt med staten.
Udover at du er projektleder på lokalplaner vil du konkret komme i berøring med nedenstående opgaveområder:
- Overordnet planlægning og lovgivning – dialog med de statslige myndigheder
- Kommuneplan, helhedsplaner og strategiarbejde
- Sparring om administration af lokalplaner
- Udvikling af værktøjer og procedurer
- Bæredygtig mobilitet og klimaproblematikker, herunder klimatilpasning
- Borgerinddragelse og samskabelse
Vores forventninger til dig
Vi kunne godt tænke os, at
- Du har en relevant akademisk uddannelse fx byplanlægger, geograf, arkitekt, landskabsarkitekt, landinspektør, sociolog, ingeniør eller lignende.
- Du har minimum 2 års erfaring som byplanlægger fra anden kommune eller anden erfaring med planloven, miljøvurderingsloven og/eller Fingerplanen indenfor fx stat eller region.
- Du er analytisk, helhedsorienteret og har en kreativ og kvalitetsbevidst tilgang til din opgaveløsning.
- Du er handlingsorienteret og ikke bange for at tage initiativ.
- Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver og kan samtidig indgå i samarbejder og sparring med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
- Du skal kunne håndtere og bevare overblikket i projekter med mange aktører og forstå den politiske kontekst, du arbejder i.
Der vil desuden blive lagt vægt på dine kompetencer og erfaring som projektleder og for skriftlig og mundtlig kommunikation. Endvidere vil erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation være en fordel.
Det kan du forvente af os
Du vil organisatorisk høre til i planteamet i Center for Byudvikling og Natur, men vil have berøringsflader i mange dele af kommunen.
Vi brænder alle for vores opgaver og er dygtige til at sætte vores forskellige fagligheder i spil. Vi arbejder tværfagligt og har ansvaret for at udvikle og indrette byen og byrummene samt kommunens mobilitet og infrastruktur. Du får mulighed for en høj grad af medledelse og fleksibilitet og et stort ansvar under tillid, hvilket giver mulighed for at udvikle fælles arbejdsopgaver og rum for udvikling af egne kompetencer. Vi arbejder på tværs af kommuner og deltager i forskellige relevante faglige netværk. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i en uformel, behagelig og humoristisk omgangsform.
Lidt om Ishøj
Ishøj Kommune er en mindre kommune med 23.400 indbyggere. Ishøj består af ca. 75 pct. landzone med bl.a. tre charmerende landsbyer og 25 pct. byzone centreret omkring station og center, kystlandskab/strandpark og naturområder med strandenge og skov. Ishøj By er bygget på baggrund af tanker om kollektiv infrastruktur i 1970’erne og er i dag et trafikalt knudepunkt med S-tog, S-busser og fra 2025 med en letbane til Lyngby. Med 9 minutter til KBH S og 18 minutter til København H er Ishøj skræddersyet til at være foregangskommune for bæredygtig mobilitet. Alligevel er Ishøj i høj grad indrettet til biler med brede veje og let adgang til to motorveje, og bilejerskabet er forholdsvist højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid 37 timer ugentligt. Vi har fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder for Plan og GIS, Louise Ochmann på telefon 23 36 45 16.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 12. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Ishøj Kommune har haft røgfri arbejdstid siden 2019.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Louise Ochmann
Tlf.: 23364516
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081251