BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Elverhøj søger pædagogmedhjælpere til 2 faste stillinger og 2 barselsvikariater.
Hvem er vi?
Elverhøj er en integreret daginstitution med 44 vuggestuebørn og 67 børnehavebørn, der ligger naturskønt i Ishøj Landsby. Vi har en natur og science profil, hvor vi sammen med børnene er nysgerrige og eksperimenterende. Vores 2 huse har en skøn, fælles legeplads, som vi deler med vores høns, og vi bruger den omkringliggende natur aktivt bl.a. ved at lave mad over bål hver fredag.
Dine kommende kollegaer er en blandet gruppe af erfarne og nyansatte, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Fælles for os er, at vi er engagerede og interesserede i faglig udvikling. Vi har fokus på tillid og trivsel i arbejdsfællesskabet med hinanden samt i arbejdet med børnene og deres forældre.
Vi søger dig, der er
- Empatisk og omsorgsfuld
- Initiativrig, nærværende og aktivt deltagende sammen med børnene i lege og aktiviteter
- Glad for naturen og har en lyst til at give din glæde videre til vores skønne børn.
- Tillidsvækkende, positiv, deltagende og lærevillig i arbejdet omkring børn og forældre
- Inkluderende og som kan se børnenes perspektiv og potentiale
De 2 faste stillinger er til besættelse fra 17. juni 2024 eller snarest derefter. Barselsvikariaterne er med tiltrædelse pr. 1. august 2024.
Der er ledige stillinger i både vuggestue og børnehave.
Stillingerne er på 32 – 37 timer. Skriv i din ansøgning, hvor mange timer, du er interesseret i.
Ansøgningsfrist er den 14. juni 2024 og vi holder samtaler løbende fra uge 23.
Læs mere om Børnehuset Elverhøj på hjemmesiden under Ishøj Kommune: https://ishoj.dk/borger/dagtilbud-og-skoler/dagtilbud/daginstitutionernes-og-dagplejens-hjemmesider/bornehuset-elverhoj/
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Vi henter børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere, kan du kontakte leder Lone Sommer på 21159783 eller pædagogfaglig leder Lisa-Gry på 24927726
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054727