Pædagogisk leder til mangfoldig daginstitution i udvikling

dato

Femkanten er en integreret daginstitution, der består af to teams med henholdsvis to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.

Vi er en mangfoldig daginstitution med børn, familier og personaler med mange forskellige kulturer, baggrunde og nationaliteter.

Du vil blive budt velkommen i et hus, der udstråler varme og omsorg, og vi er særligt optaget af at være nærværende i relationen til børn og forældre.

Vi er i en udviklingsproces, hvor vi arbejder med implementering af ICDP, tværgående grupper, metodeudvikling, udvikling af høj kvalitet og det gode arbejdsmiljø. Du skal derfor være klar til at reflektere, tænke store tanker og komme med gode idéer til prøvehandlinger samt udvikling af praksis.

Du vil blive en del af ledelsen, hvor vi arbejder med en høj grad af gennemsigtighed via inddragelse af personalet i samarbejde med MED-udvalget. Du vil opleve, at vi i ledelsen ikke har svar på alt og at vi skal finde svar og handlemuligheder i samarbejde med personalet.
I den daglige ledelse af Femkanten vil du skulle tage ansvar for vikardækning og skemaplanlægning i samarbejde med lederen og TR´erne.

Vi søger en stærk pædagogisk profil med høj faglighed. Vi forventer, at du kan lede pædagogiske udviklingsprocesser, at du har erfaring med vejledning og sparring og at du har lyst til at være en del af praksis.

Det vil være en fordel, at du har ledelseserfaring og at du er uddannet i ICDP.

Det er vigtigt for os at:

  • Du har en positiv tilgang til livet.
  • Du har fokus på ressourcer.
  • Du er reflekteret.
  • Du er god til at lytte.
  • Du er god til at stille spørgsmål.
  • Du har mod på udvikling.
  • Du tør at øve dig sammen med os.
  • Du har et stabilt fremmøde.

Stillingen er på 37 timer og du vil blive ansat med løn efter gældende overenskomst.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Camilla Outsen på tlf. 29315740 i uge 31 eller 35 og evt. aftale et besøg i Femkanten.

Ansøgningsfristen er 29.08.25 kl. 12.00.

Samtaler vil blive afholdt 15.09.25 og evt. 2. samtaler 17.09.25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/68d3eae8-1d93-4383-a113-f808a5861d8c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet