BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en fagligt funderet og engageret pædagogisk leder, med solid indsigt og viden særligt indenfor 3-6 års området. Du skal brænde for at lede den pædagogiske udvikling, i tæt samarbejde med et ledelsesteam bestående af 3 pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder. Du skal samtidigt have lyst til at arbejde i en børnehave, som er certificeret friluftsinstitution, en del af ”De grønne spirer” og dermed vægter udelivet højt.
Om Skovager: Daginstitutionen Skovager er ledelsesmæssigt blevet sammenlagt med Fuglekær d. 01.05.23. Vi er i gang med at udvikle et ledelsesteam på tværs af de to institutioner, som du vil blive en del af.
Skovager består af afd. Bøgen og Egen. Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 58 børnehavebørn og er p.t. 22 medarbejdere. Stillingen er i børnehaven afd. Egen. Du vil som udgangspunkt have din daglige gang i Egen, men skal kunne lede på tværs af organisationen, som en del af et samlet lederteam.
Vi arbejder målrettet med læreplanerne i vores pædagogiske arbejde, med afsæt i science, natur og naturfænomener. Hos os kommer kerneopgaven før alt andet. Vi arbejder for et børnemiljø hvor børns fællesskaber, trivsel og læring kan blomstre.
Vores drivkraft er en kontinuerlig stræben efter at udvikle vores faglighed, så det fastholder og skaber kvalitet i børnemiljøet. Alle ansatte indgår i løbende faglig og organisatorisk læring, bl.a. via ICDP, aktionslæring og dialogbaserede processer.
Om jobbet: Som pædagogiske leder vil du i samarbejde med institutionslederen, skulle varetage det strategiske-, personalemæssige-, administrative og pædagogiske ledelsesansvar. I praksis udmøntes det i tæt og forpligtende samarbejde med henholdsvis forældrebestyrelse og forvaltning.
Den pædagogiske leder skal lede tæt på den pædagogiske praksis, og derved bidrage til en fortsat udvikling af børnemiljøet. Hvilke opgaver du skal varetage og hvordan de kan løses, kommer du løbende til at afstemme med resten af ledelsesteamet.
Om dig
- At bedrive ledelse til gavn for kerneopgaven er dit stærkeste kort
- Du vender verden på hovedet og gør en dyd ud af at genoverveje egne og andres grundlæggende antagelser
- Du har gode kommunikative evner og møder børn og voksne med en anerkendende forståelse.
- Du syntes det er langt federe at stille spørgsmålene end det er at hvile i svarene.
- Du er god til at få egne og andres ressourcer og kompetencer sat i spil, til glæde for børnene.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat med tiltrædelse hurtigst mulig.
Ansøgningsfrist: d. 15. juli 2023, ansættelsessamtaler bliver afholdt i takt med at vi modtager ansøgninger.
Vil du vide mere
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller evt. vil på en rundvisning, så ring til institutionsleder Michael Kotschwara på telefon: 20 27 26 81.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Skovsletten, 2, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://glostrup.career.emply.com/ad/paedagogisk-leder-soges-til-skovager-afd-egen/p4vpbm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856514