Børnehuset Elverhøj søger 2 pædagoger til hhv vuggestue og børnehave fra 1. juni 2025. Begge stillinger er på 37 timer, men vi kan være fleksible, hvis du ønsker et lavere timetal. Anfør det ønskede timetal i din ansøgning.
Hvem er vi?
Elverhøj er en integreret daginstitution med 47 vuggestuebørn og 67 børnehavebørn, der ligger naturskønt i Ishøj Landsby. Vi har 2 huse med en fælles legeplads. Børnene er opdelt i 4 vuggestue- og 3 børnehavegrupper, hvor de ældste børn samles i en storebørns-gruppe.
Vi har en Natur og science profil, hvor vi sammen med børnene er nysgerrige og eksperimenterende og vi bruger Ishøj Naturcenter både ved ture ud af huset og ift kompetenceudvikling. Vi arbejder med Mad og Madmodighed i tæt samarbejde med vores køkkenpersonale, der også indgår i pædagogiske aktiviteter med børnene. Vi har en skøn, fælles legeplads, som vi deler med vores høns, og vi bruger den omkringliggende natur aktivt bl.a. ved at lave mad over bål hver fredag og små haver som børnene er med til at passe.
Personalegruppen består af en god blanding af erfarne og nyuddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Vi er så heldige, at vi har alle pædagogstillinger besat – vi mangler bare dig! Fælles for os er, at vi er et stærkt fællesskab, vi er engagerede og interesserede i faglig udvikling bl.a. med implementering af ICDP og udviklingen af vores lege- og læringsmiljøer. Vi har fokus på tillid og trivsel i arbejdsfællesskabet med hinanden samt i arbejdet med børnene og deres forældre. Ligesom vi også har fokus på nærværende, pædagogfaglig ledelse, der understøtter det pædagogiske arbejde i det daglige, helt tæt på medarbejdere, børn og forældre.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og Ishøj Kommunes 16 kvalitetsparametre. Læs mere her
Vi er interesserede i såvel nyuddannede pædagoger, som pædagoger med erfaring indenfor området og søger dig, der
- Er nærværende, relationskompetent, omsorgsfuld og aktivt deltagende sammen med børnene i lege og aktiviteter med udgangspunkt i Børneperspektivet
- Kan reflektere over egen såvel som kollegaers praksis og er interesseret i faglig udvikling
- Har et ressourcesyn og er inkluderende, anerkendende, åben og respektfuld i samarbejdet omkring børnene med kollegaer, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
- Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation og formidling
- Kan bidrage til vores Natur og Science profil med både store og små børn
Som ny medarbejder i Elverhøj vil du blive en del af vores onboardingproces og bliver tildelt en mentor de første tre måneder af ansættelsen. For pædagoger i Ishøj Kommune er der aftalt 1 times skemalagt forberedelsestid om ugen og der er gode muligheder for tværfaglig sparring.
Er du interesseret i at høre mere, møde os og besøge os, kan du ringe til leder Lone Sommer på tlf. 21 15 97 83.
Du kan også læse mere om Børnehuset Elverhøj her
Ansøgningsfrist er den 14. maj 2025 kl. 12.00 og vi holder samtaler løbende fra i uge 18.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4c501179-d271-459f-b3e8-d3906a8e4741