BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Herstedøster Skole søger en aktiv, engageret og faglig stærk pædagog, der gerne vil være med til at videreudvikle vores skole og SFO.
Det er en fast stilling på fuld tid, med start pr. 1. august 2023.
Vi ser gerne, at du:
· Kan forene det almenpædagogiske og det specialpædagogiske, så vi får nogle stærke og tydelige rammer for børnene på vores Nest SFO
· Forstår at inkludere børn, uanset behov
· Deler vores menneskesyn, At alle børn er mere ens end forskellige, og at hvis børn ikke trives eller lærer, ændrer vi på vores praksis
· Interesserer dig for fritidspædagogik
· Kan forestå undervisning med fokus på trivsel og socialt samspil
· Kan lide at arbejde pædagogisk med udeliv, leg og bevægelse
· Er kommunikativt stærk både mundtligt og skriftligt, og kan se mening i at dokumentere dit arbejde undervejs fx i handleplaner og notater.
· Tror på, at tæt teamsamarbejde understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling
Lidt om os
Vi er en velfungerende SFO med høj social kapital. Vi består af tre SFO-afdelinger som ligger på samme matrikel, hvor vi samlet har 220 dejlige børn i alderen 5-10 år. Åbningstiden er 6.00 -17.00, fredag til kl. 16.30.
På Herstedøster skole er vi optaget af, hvordan vi kan videreudvikle en skole og et fritidstilbud med deltagelsesmuligheder for alle børn uanset behov. Udover at vi samarbejder tæt med vores specialfritidstilbud, har vi som noget nyt i år, oprettet en Nest 0. klasse, på en af vores SFO-afdelinger hvor vi arbejder med en pædagogisk tilgang og indretning som er inspireret af Nest.
Det betyder at der i en af vores SFO-afdelinger og kommende 0. klasser, er en børnegruppe, hvor 4 ud af 16 børn har vanskeligheder inden for autismeområdet.
På HØ er vi også en skole hvor bevægelse er en naturlig del af undervisningen og fritidstilbuddet. En skole hvor lærer og pædagoger leger og bevæger sig sammen med børnene og som benytter de dejlige omgivelser, som Albertslund giver os mulighed for. Vi laver mange aktiviteter, der binder børn og voksne sammen på tværs af institutioner, kulturliv og foreningsliv, for eksempel: Børnefestuge, Børneliv i sund balance, Sportstrappen, Sommersysler, Børnekoncerter, Rollespil i skoven og meget mere.
Som skolepædagog bliver du en del af SFO én og afdeling Nord, hvor du kommer til at indgå i et tæt forpligtigende samarbejde med lærere, skolepædagoger og ressourcepædagoger. Som skolepædagog har man ca. 12 timer om ugen i skoledelen og ca. 14 timer i fritidsdelen.
Vi er i øvrigt et hus med åben dialog, respektfuldt samarbejde, høj faglighed, og et godt arbejdsmiljø. Vi søger derfor en person som kan se sig selv i overstående og som har lyst til at arbejde med inkluderende fællesskaber, tværprofessionelle relationer, samt et dybdegående forældresamarbejde.
Det er vigtigt for os, at alle børn og unge får de bedste muligheder for at føle sig som en del af et positivt fællesskab. For at øge den sociale kapital i klassen benytter vi systematisk metoden Relationsdannende og -genoprettende praksis i daglig tale kaldt RGP. Vi har flere uddannede PGP-instruktører og der er også mulighed for, at du kan få uddannelsen.
Vi har fine faciliteter på skolen i form af egen sportshal, tumlesal, løbebane og boldbane, rummelige fællesarealer, nyindrettede klasselokaler og andre veludstyrede faglokaler. Men det sker ofte, at undervisning også bliver afviklet i nærmiljøet – skoven, på stadion, Naturcentret, Vikingelandsbyen eller på Lyngby Campus, LIFE Fonden.
Sang skaber samhørighed. Vi har i flere år deltaget i forskningsprojektet Alle Kan Synge og i den forbindelse er kor og morgensang på skemaet hver uge.
Herstedøster Skole er en tre- firesporet skole med godt 900 elever og to specialklasserækker for børn med autisme og sociale og emotionelle udfordringer. Almen er opdelt i tre afdelinger: SFO – børnehaveklasse, 1. – 5. årgang og en udskoling for 6. -9. årgang.
Vi ligger i skønne grønne omgivelser lige op til Vestskoven og der er gode offentlige transportmidler via Glostrup og Albertslund Stationer.
Yderligere oplysninger
Du kan få meget mere at vide om skolen på vores hjemmeside, og hvis har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Birgitte Kjær Christensen på 21 69 86 00, SFO-leder og afdelingsleder for 0. årgang Christina Johansen på 43 68 73 09 eller Herstedøster Skoles kontor på 43 68 73 00.
Ansøgning
Din ansøgning med dokumentation for tidligere beskæftigelse, dit CV samt kopi af eksamensbevis skal være skolen i hænde senest mandag den 5. juni kl. 12.00.
Ansøgere kan forvente at høre fra os senest den 9. juni 2023.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog, skaber vi i fællesskab gode og fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.
I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt – sammen med udvikling af de sociale kompetencer.
I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både indenfor og udenfor institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse samt tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b235223e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herstedøster Skole, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b235223e&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834530