Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, plads til forskellighed og pædagogikken er i højsædet? Så er Piletræet helt sikkert din næste arbejdsplads.
Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov? Rettes dit blik mod børneperspektivet i alle dagens gøremål og kan du bidrage med pædagogisk faglighed, refleksion og handling? Så har vi det rette job til dig!
Piletræet er en integreret daginstitution beliggende i Vejleåparken i Ishøj, som modtager børn i alderen 0-6 år og rummer børn med mange forskellige etniske tilhørsforhold. Piletræet består af 3 huse med en stor fælles legeplads.
Der går ca. 135 børn i Piletræet, fordelt på 3 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og 2 specialgrupper. Specialgrupperne er normeret til 6 børn pr. gruppe.
Specialgruppen er et tilbud i henhold til Dagtilbudslovens § 3 for 2-6 årige børn med særlige behov, der profiterer af at være i et alment miljø, med mulighed for tæt guidning og støtte i hverdagslivet i dagtilbuddet. Vi ønsker en pædagog, der gerne vil være del af et stærk fagligt team, der arbejder målrettet, nærværende og omsorgsfuldt, med børn, der kræver en særlig indsats. Størstedelen af børnene i specialgrupperne, er diagnosticeret med infantil autisme, retardering samt psykomotoriske udfordringer.
Barselsvikariatet har minimum en varighed på 1 år fra 1. januar 2025
Vi søger 1 pædagog, gerne med erfaring eller kendskab til autismespektrumsforstyrrelser med lyst til blandt andet at arbejde med sanseintegration og alternativ kommunikation. En pædagog, der trives med at arbejde struktureret, der både kan arbejde selvstændigt med en lille gruppe børn og fælles med hele børnegruppen. En pædagog, der kan udstråle og udvise ro selv i pressede situationer. En pædagog som er god til at aflæse og tolke børns behov og udtryk, da flere ikke selv kan kommunikere dem mundtligt. En pædagog, der er tydelig i sin kommunikation både verbalt og kropsligt. Vi søger en omsorgsfuld, nærværende, smilende pædagog.
Det specialpædagogiske arbejde inkluderer forskellige tværfaglige eksterne samarbejdspartnere, såsom tale-/hørekonsulent, psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut. Her er det individuelt hvilke børn, der har behov for hjælp af de eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder efter individuelle handleplaner.
Du er reflekterende, anerkendende og inkluderende i din tilgang til børn og forældre, og kan formulere dig på skrift og i tale både til forældre og eksterne samarbejdspartnere.
Til gengæld får du:
- En masse skønne kollegaer.
- Høj andel af pædagoger i hele institutionen, og udelukkende pædagoger i specialgrupperne.
- Mulighed for at efter- og videreuddannelse
- Fast sparring og supervision af tværfagligt team
- Højt til loftet
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning hurtigt. Vi afholder samtaler løbende.
Løn og ansættelsesforhold sker ifølge overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionsløn. Stillingerne er på 37 timer ugentligt incl. forberedelsestid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161253