Pædagog søges til SFO og skole i Ishøj med fokus på børn med særlige behov

dato

Er du god til relationsarbejde? Har du erfaring med arbejdet med børn med særlige behov som ADHD, autisme mv. Og kunne du tænke dig, at blive en del af et godt lærings- og arbejdsmiljø? Så står vi klar til, at byde dig velkommen.

Om jobbet:

  • Primæropgaven vil ligge i SFOen og/eller Klubben samt forberedelse tid til planlægning af aktiviteter
  • 1-2 dage om ugen i den kommunale aftenklub
  • Skolepædagog tilknyttet en fast klasse i indskolingen ca. 8 - 12 lektioner om ugen samt forberedelsestid
  • Være en del af et team med klassens primære lærere, med ugentligt skemalagt teammøde/fællesmøder for indskolingspersonale
  • Der vil være mulighed for at få forskellige opgaver i skolen – f.eks. fagfaglige fag som idræt, musik og billedkunst mv, støttepædagog og sparring med kollegaer
  • Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 6.15-17.00, fredag kl. 16.30. I løbet af et skoleår ligger der et antal af aftenmøder og pædagogiske lørdage

Vi forventer, at du:

  • Er god til at skabe relationer
  • Har erfaring med arbejdet omkring- og med børn med særlige udfordringer af den ene eller den anden slags
  • Er stabil, robust og ikke mister overblikket og dit gode humør i en travl hverdag
  • Er vild med at være i et aktivt samspil med børn
  • Kan starte, gennemføre og afslutte aktiviteter/projekter/opgaver
  • Er velformuleret både skriftligt og mundtligt
  • Ser faglig refleksion som et redskab til udvikling
  • Kan arbejde struktureret, har overblik og kan tænke i årshjul og årsnormer
  • Har en anerkendende tilgang og adfærd overfor børn, forældre og kollegaer
  • Kan sætte tydelige rammer og grænser overfor børnene

Om os:

Ishøj skole er en kommunal folkeskole i Ishøj Landsby. Skolen har 290 elever fra førskolebørn til 9. klasse. Skolens størrelse gør, at det er et meget trygt og nært skolemiljø i et naturskønt område. Det nære miljø betyder også, at der er tætte relationer mellem personale og elever og et stærkt forældresamarbejde.

Ishøj skole har SFOen fra 0.-3. klasse med 121 indmeldte børn, Klubben fra 4.-6. klasse med 52 indmeldte børn samt en kommunal aftenklub som er beliggende på Gildbroskolen.

Vi arbejder på, at SFOen handler om det gode fritidsliv med nærvær, fællesskab og troværdige voksne der skaber spændende aktiviteter.
SFOen har til huse i vores Indskolingshus, som en integreret del af indskolingen fra 0.- 3.klasse og Klubben i egne lokaler i skolens ’fritidshus’.

SFOen arbejder med ugeplan, og vi tilbyder forskellige aktiviteter hver dag. Vi har gode udefaciliteter med legeplads, bålplads, fodboldbane og rig mulighed for ture i nærmiljøet.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til et kollegialt samvær med en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.

Vi kan tilbyde dig:

  • En SFO, hvor børnene møder engagerede voksne
  • Vi ser forældrene som samarbejdspartnere og en ressource
  • En iderig og dedikeret personalegruppe og en arbejdsplads, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger
  • En SFO, der vægter faglig udvikling med nye tiltag, og hvor vi sammen finder de gode løsninger
  • En ansættelse pr. 1. juni eller snarest derefter

Vil du vide mere:

Ansøgningsfristen er den 25. april 2025 kl. 12.00, og vi af holder samtaler tirsdag den 29. april 2025

Du er velkommen til at kontakte SFO- og indskolingsleder Katja Carstensen på tlf. 4357 4357

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes før ansættelsen, kan finde sted.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cb5ea755-56c3-4da6-a91a-c3c8e19a640f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet