Økonomisk sagsbehandler med fokus på fællesskab og fleksibilitet søges til kontanthjælpsteamet

dato

Vi genopslår stillingen som økonomisk sagsbehandler i vores kontanthjælpsteam, fordi vi ønsker at udvide ansøgerfeltet og give endnu flere dygtige kandidater mulighed for at blive en del af vores stærke fællesskab. Vi ved, at de rette kompetencer og det gode match kan findes mange steder – og derfor åbner vi nu døren igen.

I kontanthjælpsteamet bliver du en del af et meget velfungerende og engageret fællesskab med høj trivsel og en stærk faglig kultur. Her arbejder vi målrettet med kerneopgaven, samtidig med at vi prioriterer samarbejde, sparring og et godt arbejdsmiljø højt. Vi har stor fokus på kvalitet i opgaveløsningen, plads til forskelligheder og en spændende hverdag, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Hos os får du mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i et miljø, hvor læring og refleksion er en helt naturlig del af dit arbejde.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og vi gør os umage for at skabe rammer, hvor både medarbejdere og borgere mødes med respekt, tydelighed og engagement.

Fleksibel fredag

Vi ønsker at skille os positivt ud som en fleksibel arbejdsplads. Derfor har vi indført ’fleksibel fredag’, som betyder, at du kan vælge at arbejde dine 37 timer mandag til torsdag og holde fri om fredagen. Du kan holde fri hver fredag, eller bare en gang imellem, når du har optjent timer til det. Du kan også vælge at arbejde hjemme stort set alle fredage – det står dig frit for.

Hjemmearbejde

Foruden muligheden for at holde fri eller arbejde hjemme om fredagen, er der også mulighed for at arbejde hjemme én dag mandag til torsdag.

Arbejdsopgaver i teamet

Som økonomisk sagsbehandler i kontanthjælpsteamet kommer du til at beskæftige dig behandling af ansøgninger om kontanthjælp og enkeltydelser efter aktivlovens §§ 81, 81a, 83, 84 og 85. Ansøgninger om hjælp til sygebehandling/tandbehandling behandles i et andet team.

Vi har vores egne sagsstammer, men vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden i det daglige, når det brænder på. Ingen står alene og vi løfter i flok.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er engageret, initiativrig og tager din del af ansvaret for, at vi lykkes i fællesskab.

Vi forventer også, at du har en mangeårig erfaring fra ydelsesområdet og at du er fortrolig med sagsbehandlingen i KY.

Du skal være i stand til at yde en ordentlig og værdig sagsbehandling, hvor borgeren er i centrum.

Du skal kunne omsætte kompliceret lovgivning til konkrete og individuelle afgørelser. Her er det særligt vigtigt, at du er dygtig til at formulere dig både skriftlig og mundtligt på en enkel og let forståelig måde.

Vi har et tæt samarbejde med jobcentrets job- og ungekonsulenter og vi ved, at vi kun kan lykkes i fællesskab. Vi forventer, at du vil bidrage positivt til det brede samarbejde på tværs af hele centret.

Din uddannelse

Vi lægger vægt på, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for offentlig administration. Det kan fx være en offentlig kontoruddannelse, kommunom, socialrådgiver/formidler eller en bachelor i offentlig administration.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med gode kolleger, som værdsætter det positive arbejdsmiljø og passer på hinanden.

Vi er ambitiøse og vi prioriterer hele tiden at udvikle os. Både ved fælles faglig sparring, sideløbende uddannelser og deltagelse på relevante kurser.

Du vil blive ansat i en organisation i løbende udvikling, som du kan være med til præge opbygningen af.

Lønnen aftales og fastsættes efter dine kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Om Ydelsesafdelingen

Ydelsesafdelingen består af 16 medarbejdere fordelt på 4 teams, herunder Kontanthjælpeteamet, Fleks og Sygedagpengeteamet, Team Pension og Sygebehandling og Kontrolteamet.

Afdelingen har tilknyttet en afdelingsleder og en faglig koordinator.

Vi brænder alle sammen for ydelsesområdet og vi værdsætter den gode trivsel på arbejdspladsen.

Vores kerneopgave handler om, at vi lykkes, når både borgere og virksomheder oplever en værdig sagsbehandling, hvor vi med det økonomiske sikkerhedsnet understøtter borgernes vej til hel eller delvis selvforsørgelse.

Hør mere om jobbet

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Wolffbrandt på telefon: 21 13 16 43 eller faglig koordinator Camilla Kjær Ptak på telefon: 92 43 94 35.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 16. juni 2026, kl. 12:00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bdf9ae11-0707-4036-abf5-e37f7be34afd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet