BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du har erfaring med beskæftigelsesområdet og lyst til at være økonomikonsulent i er ung organisation med høje ambitioner og styr på økonomien, så er du måske vores nye kollega.
Ishøj kommune hjemtog den 1. januar 2022 arbejdsmarkedsområdet fra det forpligtigende samarbejde med Vallensbæk kommune. Vi er derfor stadig en ung organisation med høje ambitioner. Økonomisk står vi på et godt fundament, hvor der er styr på budget, kontoplan, konteringspraksis mv., så det afspejler vores ambitionsniveau. Vi har desuden et stærkt gensidigt samarbejde med den centrale økonomifunktion omkring de mange snitflader og det økonomiske årshjul.
Som økonomikonsulent skal du være med til at videreudvikle centerets økonomistyring og kan derfor forvente at skulle påtage dig et stort ansvar for centrets økonomi sammen med centerchefen. Du kommer til at arbejde med alle dele af centerets økonomi, som omfatter ydelsesudbetalinger, beskæftigelsesordninger, erhvervssamarbejde samt centrets drift og løn.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Bistå centerledelsen med at holde styr på centerets økonomi
- Budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse for alle dele af centerets økonomi
- Sammen med det øvrige sekretariat at udvikle og vedligeholde et ledelsesinformationssystem, prognoser og styringsværktøjer
- Udarbejdelse og formidling af analyser i samarbejde med centerets øvrige medarbejdere
- Samarbejde med økonomiafdelingen og økonomikonsulenterne i de øvrige centre i kommunen
Vi forventer at du:
- Har erfaring med kommunal økonomi - helst på arbejdsmarkedsområdet. Det kan være fra en tilsvarende stilling i et beskæftigelsescenter, eller fra en central økonomifunktion med understøttelse af beskæftigelsesområdet.
- Arbejder systematisk, struktureret og er kvalitetsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt, men også er god til at til at samarbejde med både kollegaer og på tværs af faggrupper
Vi kan tilbyde:
- Et udfordrende og varieret job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et job med høj grad af frihed i opgavetilrettelæggelsen, men også et stort ansvar for egne opgaver
- Mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde
- Løn efter kvalifikationer
Stillingen er på 37 timer og forventet ansættelse er pr. 1. april 2024.
Om Center for Beskæftigelse og Erhverv i Ishøj
Vi er ca. 70 medarbejdere i Center for Beskæftigelse og Erhverv, og består af 4 afdelinger: Ungeindsatsen, Job og Kompetencer, Ydelsesafdelingen og Sekretariatet. Du vil blive tilknyttet Sekretariatet, som består af 10 medarbejdere, og du vil referere direkte til centerchefen. Vi holder til på Vejlebrovej 59 A, 2635 Ishøj.
Hør mere om jobbet
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef Jørgen Dan Pedersen på tlf.: 4024 2868, eller økonomiansvarlig Mageda Ahmed på tlf.: 2152 7810.
Ansøgningen med bilag skal sendes senest tirsdag den 20. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984849