Nyt specialdagtilbud i Hvidovre Kommune søger Pædagogmedhjælpere eller Pædagogiske assistenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en entreprenør i maven? Har du lyst til at være med til at indrette, opbygge og tilpasse miljøet og pædagogikken på et nyoprettet specialtilbud under § 32?
Den 14. august slår vi dørene op for et tilbud for børn med varig funktionsnedsættelse i alderen 3-6 år indenfor autismespektret. 
Vores nye sted har endnu ikke et navn, men vi har masser af visioner.

Vi starter med 7 børn, men på sigt er der plads til 12. Tilbuddet vil bestå af 6 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en leder. Vi skal arbejde ud fra en helhedsorienteret tankegang og meningsskabelse for både børn, forældre og medarbejdere. Vi lægger vægt på at møde hinanden positivt og at have en god, åben og involverende dialog i alle sammenhænge.
Vores grundsyn er, at "Børn gør det rigtige, hvis de kan". Hvis vi vil have børnene til at ændre adfærd, er det de voksne som skal justere sig.
Hos os bruger børnene ikke iPad, og derfor skal vi være nytænkende i at bruge natur og bevægelse ind i læring, trivsel og udvikling.  

Om Jobbet
Vi søger 2 friske og energiske medhjælpere eller pædagogiske assistenter. Stillingerne er på 37 timer med start den 1. august 2023. Arbejdstiden er i tidsrummet fra 7.30-16.30. Arbejdsopgaven vil være omskiftelig og en blæksprutte værdig.
Hos os kan du regne med en varieret og anderledes hverdag med vind i håret, smør på tøjet og gode grin med både børn og kollegaer. Din tålmodighed og temposkiftet bliver motioneret dagligt, på en måde, hvor du kan udfordre og udvikle dig selv sammen med teamet, såvel som med børnene. Der vil altid være et stærkt og engageret team bag dig.

Vi tilbyder

  • Nogle helt unikke og skønne prinser og prinsesser der venter på lige netop dig til at understøtte deres trivsel og udvikling. Vi kommer desværre ikke til at bo på et slot, men mindre kan også gøre det.
  • En kontrastfyldt hverdag hvor stilhed og støj går hånd i hånd.
  • Vi kommer til at være i nogle midlertidige bygninger i den sydlige del af Hvidovre tæt på Friheden station. I skrivende stund istandsættes rammerne, så vi får de bedste betingelser for en fantastisk og inspirerende hverdag sammen.

Vi forventer at du:

  • Har kendskab til eller interesse for børn med autismespektrum forstyrrelser.
  • Har erfaring med eller lyst til at lære at gøre brug af alternative kommunikationsformer. (Dagstavler, boardmaker, tegn til tale, visuel struktur, konkreter mm).
  • Er tålmodig, rolig, rummelig, initiativrig og igangsættende – også når børnenes dagsform skifter.
  • Er kreativ, nysgerrig og nytænkende i forhold til at tænke aktiviteter, natur og bevægelse ind i læring, trivsel og udvikling.
  • Har gode samarbejdsevner og kan tage selvstændigt ansvar.
  • Kan bevare overblikket i en uforudsigelig hverdag - også når orkanen raser.

Yderligere information
Har du brug for flere oplysninger, kan du telefonisk kontakte leder Majken Sejer Dürr på tlf.: 2543 8154 på alle hverdage i tidsrummet mellem 9.00-15.00.
Du kan også sende en mail på zgo@hvidovre.dk. 

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffe- og børneattester
Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag d. 12. juni. Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag d. 22. juni i tidsrummet 9.00-15.00.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5a430afa)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kommunale institutioner, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5a430afa&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838728

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet