Klimaruterne omkring Ishøj Landsby er nu åbne og du kan vælge mellem fire forskellige ruter, som alle tager dig igennem skønne områder.
De fire klimaruter omkring Ishøj Landsby kan opleves enten samlet eller hver for sig. Ruterne er fra 4 km til 6,5 km og ligger omkring Ishøj Landsbysø- og skov, ARKEN, Tranegilde og Ishøj Sø. Du kan orientere dig i de forskellige ruter på Ishøj Forsynings hjemmeside. Her kan du både finde film, se ruterne og få alt den information, som du kan få brug for inden afgang.
Uanset hvilken rute du vælger, får du viden, natur, kultur og motion. Du kommer forbi åløb, søer, bække, legepladser og kan se dyre- og planteliv udvikle sig og blomstre for øjnene af dig. Ruterne kan enten nyde til fods, på cykel eller i løb - det er op til dig.
Du kan vælge mellem disse fire ruter:
- Rute 1: Tranegilde-Bassinerne, Tranegilde By og Vallensbæk Sø.
- Rute 2: Brusende Nødpumpestation, strandområdet, ARKEN og troldetur.
- Rute 3: Ishøj Sø, lille Vejleå og Baldersbæk.
- Rute 4: Ishøj Vandværk, Landsbysø og Naturpark.
Læs meget mere om de enkelte ruter her.