Myndighedsleder til nyetableret enhed i social- og sundhedssektoren

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du motiveret af at bedrive myndighed med borgeren i centrum, samtidig med at du har øje for økonomien? Har du lyst og evner til at hjælpe en nyetableret afdeling med at skabe en ny kultur på tværs af faggrupper for en bred målgruppe af borgere?

Vi har i Center for Voksne og Velfærd samlet vores visitation, hjælpemiddeldepot og -team samt social myndighed i en fælles social- og sundhedsfaglig enhed. Derfor søger vi en myndighedsleder til at stå i spidsen for denne nye enhed.

Din opgave bliver sammen med medarbejderne at definere strukturen inden for de rammer, som ledelsen har sat, samt at sætte retning og skabe samhørighed blandt medarbejderne. Målet er at opnå en synergieffekt af faglig viden, der kan højne kvaliteten af visitationsprocessen og skabe en mere helhedsorienteret tilgang til borgerne.

Du refererer til centerchefen og har det overordnede ansvar for myndighedsopgaverne på voksen velfærdsområderne. Du bliver en del af centerledelsen og forventes at bidrage til udviklingen af centret i tæt samarbejde med dine lederkollegaer og andre centre i kommunen. Du får ledelsesansvar for cirka 30 medarbejdere, herunder to koordinatorer og en teamleder.

Hvem er vi?
Social- og Sundhedsfaglig enhed er en nyetableret enhed, der arbejder med myndighed på både social- og ældreområdet. Du skal kunne tappe ind i og styrke vores Fælles Faglige Fundament, som hviler på 1) borgeren er hovedperson, 2) sammen om ordentlighed og 3) ansvar i fællesskab. Vi nyder friheden og tilliden til, at vi kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau og samtidig vægter vi faglig sparring og stabilitet gennem en tydelig og nærværende ledelse højt.

Borgerne kan have både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, rusmiddelproblematikker, behov for almindelige omsorgsopgaver, hjælpemidler m.m. og for os er det vigtigt, at du har kendskab til den brede målgruppe, gerne gennem praksisnær myndighedserfaring.

Hvis du kan genkende sig selv i følgende, vil du højst sandsynligt være et godt match til stillingen:
Du har en empatisk, anerkendende og tillidsbaseret ledelsesstil og formår at lytte og kommunikere målrettet i forskellige situationer. Du har styr på paragrafferne samtidig med at du har et rehabiliterende og recovery-orienteret borgersyn. Din ro smitter af på dine omgivelser, og du er i stand til at håndtere konflikter konstruktivt. Du er involverende af natur, besidder humoristisk sans og indrømmer gerne, når du begår fejl. Du er nysgerrig på dine medarbejdere og motiveres af at udvikle dem fagligt, både som team og som individer.

Dine kerneopgaver:

  • Samle afdelingen omkring kerneopgaven: At træffe gode afgørelser og sikre en helhedsorienteret indsats for borgerne
  • Sikre koblingen mellem faglighed og økonomi, så budgetterne holdes, og der er transparens
  • Bidrage til at skabe et formaliseret samarbejde med udførerenhederne - med særligt fokus på myndighedens rolle i udviklingen af borgernære teams
  • Skabe et trygt og godt arbejdsmiljø sammen med teamleder og koordinatorer som grobund for udviklingen af en fælles kultur og retning i den nye enhed.
  • Implementering af Social- og Sundhedsudvalgets strategier på ældre- og socialområderne, herunder at medvirke til at skabe udvikling på områderne der sikrer at kommunen kan imødekomme fremtidige behov
  • Rådgive centerchefen samt bidrage til politiske sager

Kvalifikationer:

  • Relevant videregående uddannelse, fx jurist eller socialrådgiver med juridisk overbygning
  • Mindst to års relevant ledelseserfaring fra en politisk styret organisation. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, tilbyder Ishøj Kommune, at du tager en
  • Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst samt reflektere over din rolle som leder og kollega
  • Erfaring inden for myndighedsområderne og dokumenterede resultater fra dit nuværende job
  • Vedholdende og trives med konkrete, langsigtede målsætninger
  • Interesse for og gerne erfaring med at arbejde strategisk og udviklende på velfærdsområderne, herunder at understøtte en tæt dialog med politikere, råd, borgere og deres pårørende

Vi tilbyder:

  • Et team med høj faglighed, hvor der er plads til humor og diversitet
  • En centerledelse, der er fokuseret på sparring og fordybelse
  • Mulighed for at forme og udvikle en ny enhed til gavn for borgerne

Praktisk information:
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt uden øvre arbejdstid.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdspladsen er på Ishøj Rådhus 2 minutters gang fra stationen. Der er gratis p-kælder til både cykler og biler.

Ansøgningsproces:
Første samtale vil være fredag den 6. september 2024, mens anden samtale finder sted torsdag den 12. september.

Ansættelsesudvalget består af centerchefen, en afdelingsleder fra økonomi og en afdelingsleder fra udførerområdet, en teamleder og tre medarbejderrepræsentanter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093128

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet