Meget lav valgdeltagelse i Ishøj

Profilbillede
dato

Der var langt mellem vælgerne i Ishøj til kommunalvalget 2021:

Kun 56,2 procent af de stemmeberettigede valgte at bruge deres stemmeret. Valgdeltagelsen på landsplan var på 67,2 procent, hvilket også er lavere end normalen. 

Stemmerne på Strandgårdskolen tegnede sig for den laveste valgdeltagelse med 45,8 procent. Gildbroskolen kom op på en valgdeltagelse på 54,1 procent, og Ishøj By Center nåede 58,8 procent. Vibeholmskolen fik den højeste andel med 67,8 procent. 

Merete Amdisen, som er nyvalgt socialdemokratisk borgmester for Ishøj Kommune, mener at den “historisk lave” stemmeprocent er på grund af frygten for corona:

“Vi har fået meget mediedækning for vores høje andel af smittede med coronavirus, og jeg tror, der er mange, som er blevet hjemme af den årsag.”

Det siger borgmesteren til Berlingske.dk., og hun indrømmer også, at politikerne skal være mere synlige for borgerne i Ishøj, for at fremme engagementet i demokratiet. 

Amdisen mener, at politikerne skal være mere lydhøre over for borgerne i lokalsamfundet, og at de folkevalgte skal engagere sig i de ting, der optager borgerne. 

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Berlingske