BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ishøjs virksomheder mangler arbejdskraft, og som Jobcenter ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at hjælpe virksomhederne med at få besat ledige stillinger. Samtidig har vi i Ishøj en stor gruppe af ledige, som har brug for hjælp fra os, til at finde deres næste job. Derfor opnormerer vi nu med to virksomhedskonsulener, der både har blik for virksomhedernes behov og et stort engagement i at hjælpe ledige i job.
Hvad søger vi?
Vi søger dig der har lyst til – og gerne erfaring med – at opsøge og samarbejde med virksomheder om at opfylde deres behov for arbejdskraft. Samtidig skal du være engageret i mennesker, der søger job – både de ressourcestærke kandidater, der har brug for at blive guidet det rette sted hen, og de personer der har fysiske, psykiske, sproglige eller sociale udfordringer, som kan gøre det svært at tage et job på fuld tid.
- Du brænder for arbejdet med og for de ledige i Ishøj og vores lokale virksomheder – for det brænder vi for.
- Du er dygtig til at skabe relationer både til den travle virksomhedsleder og den ufaglærte ledige.
- Du kan skabe gode match mellem personer og funktioner, så virksomhederne kan se deres kommende medarbejdere i kandidaten og de ledige.
- Du kan se jobmuligheder i virksomhederne, som de måske ikke selv har blik for.
- Du kan få de ledige jobkandidater til at tro på deres egne kompetencer frem for begrænsninger og motivere dem til at prøve kræfter med noget nyt.
- Du skal kunne stille dig op foran et hold af ledige og undervise i jobsøgning og andre relevante emner som kan understøtte deres vej tilbage til beskæftigelse.
- Du kan få virksomhederne til at tænke i nye baner, når de har svært ved at rekruttere arbejdskraft.
- Du følger op og sikrer at succesfulde praktikker fører til ansættelse i ordinært job.
- Du kan formulere dig letforståeligt og præcist skriftligt, og være fortrolig med at benytte it-systemer, da vi bruger vores it-fagsystem (Fasit) til at strukturere og kvalificere virksomhedsindsatsen.
- Din uddannelse betyder mindre, bare du trives lige så godt i kontakten til virksomheder, som i kontakten med kandidaterne. Du må gerne have erfaring fra og god indsigt i beskæftigelsesområdet
- Du har kørekort, da du skal køre ud og besøge virksomheder både i Ishøj og vores omegnskommuner.
- Du er villig til at lære nyt, for vi er en lærende organisation. Derfor skal du både kunne give konstruktiv kollegial sparring, og selv se værdien af at tage imod sparring fra en kollega.
Vi bruger fagsystemet Fasit, Vitas, OPUS, Microsoft Office m.v. Kendskab til disse systemer vil være en fordel, men ellers skal vi nok lære dig op.
Lidt om Jobbet
Du kommer til at indgå i vores team af virksomhedskonsulenter, der i dag består af fire erfarne og kompetente virksomhedskonsulenter.
Du får som virksomhedskonsulent din egen portefølje af virksomheder, som du er key account manager for at servicere. Du vil samtidig have en gruppe af ledige kandidater, som du har ansvar for, kommer i job. Vi har en række interne tilbud, der understøtter de ledige kandidater i at komme i job. Som virksomhedskonsulent vil du blive aktivt inddraget i disse tilbud som underviser og ved at understøtte med jobklub og andre tiltag.
Lidt om organisationen
Du bliver ansat i Center for Beskæftigelse og Erhverv (i daglig tale CBE eller Ishøj Jobcenter), hvor du får 70 dygtige kollegaer. Organisatorisk bliver du ansat i en enhed der er placeret direkte under Centerchefen, hvorfra du skal servicerer alle centerets afdelinger og dermed alle målgrupper i LAB-loven.
I CBE bistår vi omkring 1500 kandidater, som vi støtter i at komme i uddannelse eller arbejde. Målet er altid varig selvforsørgelse.
Vi tror på, at alle kan bidrage med noget af værdi, og at der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Vi skal bare sammen finde det rette match.
Vi er ambitiøse og arbejder hver dag på, at blive eksperter i at levere landets bedste resultater!
Vi tror på at tværfagligt samarbejde er effektfuldt, og prioriterer både et stærkt samarbejde internt i CBE som eksternt med vores samarbejdspartnere.
Er det værdier du deler – så kan du være vores nye virksomhedskonsulent, som professionel sparringspartner for vores lokale virksomheder, og utrættelig og kompetent støtte for vores kandidater her i CBE.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om to stillinger. Vi er fleksible i forhold til opstart, men vi står og mangler dig, så gerne opstart 1. maj eller hurtigst muligt.
Vi arbejder som udgangspunkt mandag – onsdag fra 8.00 - 15.30, torsdag 8.00 – 17.00 og fredag fra 8.00 – 13.30, men har fleksibilitet og fleksibel fredag.
Vi aflønner efter overenskomst og kvalifikationer. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere, så ring til centerchef Jørgen Dan Pedersen på tlf. 4024 2868, eller til afdelingsleder Mette Hensel på tlf. 3123 2869.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, læse hvad der primært fangede din interesse i vores annonce, og hvad der motiverer dig til at søge. Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 19. marts. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler fredag den 22. marts.
Arbejdstid:
37 timer
Arbejdssted:
Center for Beskæftigelse og Erhverv, Vejlebrovej 59a, 2635 Ishøj
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005471