Logopæd søges til Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune - Brænder du for at arbejde med børn og unge i et tværfagligt miljø?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Logopæd med interesse for vurdering, vejledning og undervisning på 0-18 års området søges til Center for Børn og Forebyggelse, Ishøj Kommune

Center for Børn og Forebyggelse – CBF - søger en tale-hørekonsulent, der ønsker at arbejde med børn og voksne i alle aldre. Der er tale om en logopæd stilling på 30 - 37 timer om ugen. Din første dag i afdelingen bliver 1. august 2024.

Du kommer primært til at arbejde som tale-hørekonsulent indenfor børneområdet. Din faglige viden på det logopædiske og det audiologiske område og din nysgerrighed på fortsat vedligeholdelse af denne kvalifikation, i mødet med dine kollegaer med andre fagligheder, vil blive sat i spil i CBF´s tværfaglige samarbejde. Dine opgaver kan have et bredt spæn lige fra tidlig forebyggende vejledning til de mere komplekse handicapsager. Aktuelt er vi i gang med et katalog for DLD-området sammen med ordblindelærere og læsekonsulenten.

Vi søger en fagligt velfunderet konsulent, der sammen med vores øvrige medarbejdere i Center for Børn og Forebyggelse vil arbejde med udgangspunkt i indsatser, vidensdeling, sparring og faglig nysgerrighed.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Repræsentere audiologopædisk faglighed i vores specialpædagogiske forløb
  • Arbejde for en høj faglig standard
  • Lave tale/sprog udredninger og vurderinger
  • Varetage direkte intervention og gruppe/ene-undervisning
  • Deltage i tværfaglig sparring på møder og i praksis
  • Vejledning og kurser til forældre, lærere og pædagoger

Vi forventer du:

  • Er uddannet logopæd, audiologopæd eller tale-høre-konsulent/lærer
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge
  • Er engageret i samarbejdet med dine tætte kollegaer
  • Kan selvplanlægge med opmærksomhed på synlighed

Som person er du:

  • Stærk kommunikativ og aktivt lyttende
  • Initiativrig med et godt overblik
  • Imødekommende og fagligt nysgerrig

Vi tilbyder dig:

  • Engagerede kolleger, der er sociale, ambitiøse og nysgerrige
  • En faggruppe som har organiseret sig i specialteams
  • En uformel og imødekommende arbejdsplads på Ishøj Rådhus
  • Flere muligheder for at booke lokaler centralt og decentralt
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed
  • Introduktionsforløb tilpasset dine og organisationens forventninger
  • Mange forskellige fagligheder organiseret i sammen Center
  • Samarbejde med Center for dagtilbud og uddannelse
  • Gode muligheder for sparring og supervision

Om Center for Børn og Forebyggelse:

I Ishøj kommune har vi ambitioner på alle børn og unges vegne. Dette afspejles i de kommunale politikker på området som er ny reviderede.

Center for Børn og Forebyggelses mål er at sikre, at Ishøjs børn og unge når deres fulde potentiale. Vi har derfor et stort ansvar i forhold til at stille tilbud til rådighed, der bygger på erfaring og forskningsbaseret viden. Vi arbejder efter en forebyggelsesstrategi, der forpligter os på at investere i tidlig indsats og samarbejde på tværs med familiens udvikling for øje.

Centerets ledelsesteam betragter ledelse som noget, vi skaber i relationer mellem leder/medarbejder. Som ledelse arbejder vi løbende på at skabe gode rammer for opgaveløsningen og værdsætter det gode følgeskab – lige så vel som det gode lederskab.

Om Ishøj Kommune

Kommunen har ca. 23.000 indbyggere, hvoraf knap en fjerdedel er børn og unge under 18 år. Styrken ved at være en mindre kommune er, at en idé kan blive til virkelighed, uanset hvor i organisationen, vi er placeret. Det forpligtiger og det inspirerer fagfolk i Centeret.

Vi er godt placeret i det storkøbenhavnske område med strandpark, store naturområder og let adgang med S-tog, den kommende letbane og motorveje. Ishøj Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med en medborgerskabspolitik.

Der gøres opmærksom på, at Ishøj kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil referere til leder for HOS-team (Handicap og Sygdom) som også er leder for fys, ergo, tale, høre og syns-området.

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til leder Kirsten Palmquist tlf.: 29498787 eller ved kontakt til TR Stig Faurdal tlf: 29498788

Ansøgning samt eksamensbevis, evt. supplerende kursusbeviser og CV skal være Center for Børn og Forebyggelse i hænde senest tirsdag d. 4. juni 2024.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag d. 11. juni.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet