Leder søges til ældrecenter i Brøndby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lede ind i en hverdag, hvor mangfoldighed og forskellighed præger samarbejdet og kulturen, og hvor din aktive indsats, som både leder og rollemodel, er afgørende for at skabe fælles retning og den gode hverdag for beboerne? Og trives du samtidig med høj faglighed og en velfungerende ledergruppe, hvor holdånden og den fælles udvikling er det bærende element?

Så læs mere her:

Om centret:

Gildhøjhjemmet i Brøndby er hjem for ca. 73 ældre fordelt på 3 somatiske afdelinger, 1 skærmet afdeling samt en rehabiliteringsafdeling og rummer foruden aktivitetscenter også eget køkken, som leverer mad til centrets beboere. Gildhøjhjemmet er idrætscertificeret med særligt uddannede medarbejdere, som sikrer kvaliteten og tilstedeværelsen af aktiviteter hver uge. Kompetenceudviklingen i kommunen er højt prioriteret, og alle uddannede social- og sundhedshjælpere, som har været uddannet i mere end 4 år, gennemgår et supplerende 9-ugers uddannelsesforløb. Fagligheden er vægtet ind i både normeringerne og sammensætningen i personalet på tværs af centret, hvor der er ca. 2 sygeplejersker ansat pr. afdeling ud over både assistenterne og hjælperne.

Om opgaven:

Du får ansvaret for ledelsen på afd. C, en plejeafdeling med 29 beboere, hvor kompetencerne er mange, kulturen mangfoldig og meningerne mange. Du har et hold af stærke individualister, som dagligt arbejder for de bedste betingelser for beboerne på afdelingen. Arbejdsfællesskabet har fået ny energi og et særligt fokus på, hvordan man sammen på arbejdspladsen medvirker til og tager ansvar for at skabe endnu bedre vilkår for måden at samarbejde og praktiserer faglighed på. Nye begreber er blevet levendegjort og meningsfulde igennem tematikkerne fra bogen "Ræk mig lige samarbejdet – Tak!". Alle ved, hvad det vil sige at holde sig inden for kridtstregerne, og hvordan man doserer sig selv i gryden for sammen at lave den perfekte simreret. Det går ikke at flyde rundt i baderingen uden at tage medansvar for samarbejdet og fagligheden og dermed for kulturen på arbejdspladsen.

Du skal som leder gå i front for at få begreberne aktualiseret i hverdagen. Du skal være bannerfører, spillende træner, indpisker og bølgebryder og den der formår at holde fælles fokus på både opgaver, videndeling, kompetenceudvikling og frem for alt beboernes ve og vel.

Lederteamet:

Du bliver en del af vores velfungerende lederteam med i alt 4 afdelingsledere og centerleder, hvor vi har en høj grad af psykologisk tryghed. Vi har fokus på både faglig ledelse og faglig udvikling. Vi er seriøse og robuste og har en høj grad af tillid til hinanden, hvor der også er plads til at vise vores sårbarhed og beder om sparring på udfordringer. Vi er der for hinanden. Du vil blive en naturlig del af vores fælles læring og udvikling. Vi glæder os til at få dig med ombord og få dine kompetencer i spil.

Se mere om stillingen her

Om dig:

Du er velbevandret ude i dit eget ledelses DNA. Du ved, hvem du er med andre ord. Du hviler i dig selv og er derigennem en troværdig leder med både integritet, gennemslagskraft og lydhørhed, som en bærende del af dit fundament. Du har gode erfaringer med ledelse af medarbejdere på sundheds- og ældreområdet, og - du ved derfor at faglighed og samarbejde er vigtige elementer for opbygningen af en sund kultur, der både kan passe godt på de ældre og samtidig tiltrække gode og dygtige medarbejdere. Du trives iblandt lederkolleger og medarbejdere, som vægter sammenhold, godt humør og medejerskab højt, og du bidrager gerne til udviklingen af både den faglige- og sociale kultur på arbejdspladsen.

Du får:

  • En spændende stilling i en organisation med ambitioner for den fremtidige udvikling
  • Et ældrecenter med god normering i driften, et stærkt fagligt fundament, og mange sygeplejersker ansat
  • Medarbejdere med faglighed, engagement og lysten til at arbejde med ældre
  • Et ældrecenter under forandring og mange fremtidige udviklingsmuligheder til følge

Du har:

  • En uddannelse som sygeplejerske
  • Min 5 års erfaring med ledelse
  • Evnen til at arbejde med kultur og forandringer
  • Lysten til at investere dine ledererfaringer, holdninger og værdier i samarbejdet og den videre udvikling med et frygtløst lederteam

Ansøgningsfrist for modtagelse af ansøgning er 6. august 2023, og vi afholder samtaler henholdsvis den 8. august og 10. august. Inden sidste samtalerunde udarbejdes der en danskudviklet personanalyse, som du modtager en dybdegående personlig feedback på før 2. samtale. 

Har du spørgsmål ang. stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anders Krauch, fra HumanAssist, på telefon 2196 8060 eller mail anders@humanassist.dk

Stillingen kan ansøges ved at klikke på linket her

 

Ansøgningsfrist:

06-08-2023
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Park Alle 160, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/leder-soges-til-aeldrecenter-i-brondby/oupjbp/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878002

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet