Koordinator til styrkelse af foreningsidræt i Ishøj Kommune

dato

Vil du være med til at styrke foreningsidrætten i Ishøj Kommune?

Center for Kultur og Fritid søger en engageret og relationsstærk Get2Sport koordinator. Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge i Ishøj er lav, men ambitionerne er høje. Som Get2Sport koordinator bliver du en central drivkraft i dette arbejde. Stillingen kræver en stærk relationel profil, der kan skabe tillid, motivere frivillige og samarbejde på tværs af aktører. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lokale idrætsforeninger, DIF Get2Sport, Fritid For Alle og Strategien for Stærke Fællesskaber. I arbejder sammen mod ét fælles mål: at få flere børn til at blive en del af stærke fællesskaber i fritiden.

Om DIF Get2Sport

DIF Get2Sport er en landsdækkende indsats, der siden 2005 har arbejdet for at styrke frivilliges vilkår og foreningslivet i udsatte boligområder. Formålet er at give børn og unge bedre adgang til foreningsfællesskaber og skabe stærke, inkluderende idrætsmiljøer.
Ishøj Kommune samarbejder aktuelt med fem idrætsforeninger gennem DIF Get2Sport – og der kan på sigt blive mulighed for at inkludere flere. Dette skal afdækkes i forbindelse med stillingen.

Målsætninger for Get2Sport-samarbejdet

  • at fastholde og øge antallet af frivillige i foreningerne
  • at øge og fastholde nuværende børne- og ungdomsmedlemmer
  • at indsluse flere børn og unge fra boligområderne i Ishøj Kommune

Dine primære arbejdsopgaver

  • samarbejde med udvalgte idrætsforeninger i Ishøj Kommune
  • koordinering af foreningernes Get2Sport-indsatser i samarbejde med DIF get2sport konsulent Lars Kruse
  • aflastning og støtte til frivillige ledere og trænere
  • udvikling og understøttelse af DIF Get2Sport i Ishøj Kommune
  • tæt samarbejde med Idræts- og foreningskonsulent, Fritidsvejleder, den boligsociale helhedsplan ”Fælles om Ishøj” samt øvrige relevante kollegaer og samarbejdspartnere om brobygning til foreningslivet

Du refererer til centerchefen for Kultur og Fritid.

Vi forventer, at du:

  • har solidt kendskab til foreningslivet – gerne som leder, træner eller instruktør
  • er relationsstærk, tillidsskabende og har diplomatisk sans i mødet med mange forskellige aktører
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ til at udvikle Get2Sport-samarbejdet
  • har erfaring med projektarbejde i samarbejde med frivillige
  • er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker og kan skabe stærke netværk
  • har gode administrative kompetencer
  • er engageret, positiv, visionær – og får tingene til at ske

Vi tilbyder

  • Godt kollegaskab med 11 gode kollegaer med stort engagement og passion for kultur- og fritidslivet. Vi sætter pris på at være sammen på kontoret, hvor vi sparrer med hinanden, spiller en gang rundt om bordet og spiser frokost sammen i kantinen.
  • Fleksibel arbejdsplads, hvor du selv tilrettelægger dine opgaver og din arbejdstid ift. Rådhusets åbningstid. Du har frihed til at arbejde hjemmefra ca. 1 dag om ugen, når opgaverne egner sig bedst til det.
  • Et job i en lille dynamisk kommune hvor kultur- og fritidslivet er højt prioriteret og hvor der er kort fra ide til handling. Vi sætter en stærk strategisk udviklingsdagorden, som du bliver en del af, bl.a. helhedsplan for fysisk udvikling af idrætsområdet til 125 mio. kr, nystartet indsats med Fritid for Alle, nye idrætsfaciliteter i Thorslunde Landsby, udvikling af (nye) aktiviteter og foreningsformer i samarbejde med foreninger og andre aktører i lokalsamfundet.
  • God kantine på Rådhuset.

Du bliver del af Kultur- og Fritidscenteret på Rådhuset, hvor 11 kollegaer arbejder med en bred portefølje. Vi er en del af Center for Kultur og Fritid som også består af gode kollegaer i 4 kulturinstitutioner; Kulturium Bibliotek, Musikteater og Biograf; Ishøj Ungdom; Ishøj Kulturskole; Ishøj Fritids- og Idrætscenter, Svømmehal og Bredekærgård samt Kulturmetropol Sekretariatet på tværs af 8 kommuner. Din leder er Marie Bukh Dreier, Centerchef for Kultur og Fritid.

Du vil arbejde tæt sammen med vores mange foreninger og gode dedikerede kollegaer i vores stærke kommunale kulturinstitutioner, skoler, daginstitutioner og øvrige samarbejdsflader.

I Kultur- og Fritidscenteret har vi kontor på 8. sal i Ishøj Rådhus sammen med IT og Digitalisering, men du vil også have din naturlige gang rundt i Ishøj Kommune. Du har gode transportmuligheder med S-tog lige til døren, gode parkeringsforhold for bil og cykel og smukke cykelstier i det grønne og langs kysten.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timers fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2027 med mulighed for forlængelse. Vi ønsker stillingen besat fra 1. august 2026 og gerne tidligere, hvis du kan.

Der er i løbet af året aftenmøder og arrangementer med bl.a. foreninger, forældre og borgere som del af stillingen.

Vil du vide mere

Du kan se mere om de aktuelle kulturtilbud på detskeriishoj.dk og læse mere om Ishøj Kommune på www.ishoj.dk. Her finder du bl.a. også Byrådets Vision, vores Kulturpolitik, projekt ”Fritid For Alle”, samt strategien for Stærke Fællesskaber.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Idræts- og foreningskonsulent Simon Thams på 20737293 eller centerchef Marie Bukh Dreier på 4057 7085

Send din ansøgning senest søndag d. 3. maj
Upload din ansøgning, cv, uddannelsesbevis samt evt. andre relevante bilag via linket. Vi glæder os til at læse den.
Vi forventer at afholde to samtaler. Den første torsdag d. 7. maj og 2. samtale mandag d. 11. maj 2026.
Ved samtalerne deltager desuden Lars Kruse fra DIF og Mathias Sihvonen, fritidsvejleder i Ishøj Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5486f0c8-e1d8-4787-83dd-07fa178a8b87

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet